Risiko for nerveskader efter kemo kan forudsiges i en blodprøve

Snurren, følelsesløshed og brændende smerter i hænder og fødder. Det er bivirkninger, som i forskellig grad rammer over halvdelen af de kræftpatienter, der behandles med bestemte typer af kemoterapi.
Bivirkningerne opstår, fordi kemoterapien udover at slå kræftceller ihjel, også rammer raske celler i kroppen, herunder de smertefølende nerveceller i huden.
Hos nogle forsvinder generne igen, mens de hos andre fortsætter resten af livet. Desværre findes der endnu ingen behandling af nervesmerter, og nogle patienter er så plagede, at man bliver nødt til at stoppe behandlingen og eventuelt skifte til en anden type kemoterapi.
Derfor vil det være en stor fordel, hvis kræftlægerne får et værktøj til at forudsige risikoen for nerveskader hos den enkelte patient, og de nye forskningsresultater er et skridt i den rigtige retning, siger ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Christina Mortensen, som står bag resultaterne.
- Vi har vist, at vi ved hjælp af en simpel blodprøve kan måle omfanget af nerveskader undervejs i patienternes kemobehandling, og samtidig forudsige hvilke patienter, der har risiko for at udvikle svære nerveskader. Vi håber, at den viden kan bruges til at finde de patienter, der godt kan tåle kemoterapien, og dem hvor det vil være en god idé at nedsætte dosis, siger Christina Mortensen.
Nervefragmenter i blodet
Undersøgelsen fokuserer på Paclitaxel, som er en af de mest anvendte typer af kemoterapi. Den bruges til at behandle en række kræftformer, herunder brystkræft og æggestokkræft og er kendt for at kunne give nervesmerter hos patienterne.
I laboratoriet har Christina Mortensen dyrket smertefølende nerveceller i en petriskål og dryppet kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede. Efterfølgende har hun sammen med forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt analyseret blodprøver fra 190 patienter med æggestokkræft, der var blevet behandlet med Paclitaxel. Kvinderne fik taget blodprøver før kemoterapi og efter hver serie kemoterapi.
Når de smertefølende nerveceller bliver beskadiget, vil bittesmå dele af de ødelagte nerveceller svømme rundt i blodet. Disse små fragmenter er altså en biomarkør for nerveskader, forklarer Christina Mortensen.
- Vores resultater viser, at biomarkøren frigives fra de smertefølende nerveceller, når de bliver beskadiget af paclitaxel. Jo mere kemoterapi, vi dryppede på cellerne, desto større nerveskade kunne vi observere under mikroskopet, og desto større frigivelse af biomarkøren kunne vi måle, forklarer Christina Mortensen.
- Vi målte biomarkøren i blodet hos kræftpatienter før og under behandling med kemoterapi og så, at niveauet af biomarkøren steg betydeligt for en del af patienterne i løbet af de seks serier, som normalt udgør en behandling med kemoterapi.
Undersøgelsen viser, at patienter med høje koncentrationer af NFL efter første kemokur har en øget risiko for svære symptomer pga. nerveskader samt for at stoppe behandling i løbet af de efterfølgende kemokure.
Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor der er så stor forskel på, hvor hårdt patienter rammes af nerveskader. Hos nogle kan årsagen være genetisk, andre er måske skrøbelige på grund af alder, eller fordi de har andre sygdomme udover kræft.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PAIN. Den er et af flere studier, som handler om kemoterapi og nerveskader fra lektor Tore B. Stages forskningsgruppe i translationel farmakologi på Syddansk Universitet. Gruppen er også på vej med tilsvarende studier af nerveskader hos patienter, der får bestemte former for kemoterapi mod tyk- og endetarmskræft samt leukæmi.
Fakta
-
Projektet ’Molekylære mekanismer og lægemiddeltransport i kemoterapi-induceret perifer neuropati’ fik 1,5 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg i 2019.
-
Projektet ’ Neuronal skade og reparation ved kemoterapi-induceret perifer neuropati - et translationelt perspektiv’ fik 3,36 mio. kr. fra Knæk Cancer i 2020.
-
Begge bevillinger er givet til lektor Tore B. Stage.
-
Læs den videnskabelige artikel ”Neurofilament light chain as a biomarker of axonal damage in sensory neurons and paclitaxel-induced peripheral neuropathy in ovarian cancer patients” i tidsskriftet PAIN. Artiklen er udvalgt som Editor's Choice.
Kontakter
Christina Mortensen, ph.d.-studerende ved Institut for Sundhedstjenesteforskning Klinisk farmakologi, farmaci og Miljømedicin på SDU.
Telefon +4565503827 E-mail: cmortensen@health.sdu.dk
Tore B. Stage, lektor og ph.d. ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Klinisk farmakologi, farmaci og Miljømedicin på SDU.
Telefon +4565503678 E-mail: tstage@health.sdu.dk
Billeder



Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Den usynlige trussel: Mikroplastik fra havet havner på din tallerken30.3.2023 09:05:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år udledes flere tusinde tons mikroplast i Danmark. Ingen ved præcist, hvor det ender henne eller hvor farligt det er for miljøet eller mennesker. Projektet PlastTrack på Syddansk Universitet, som har modtaget 1,8 millioner fra Interreg Deutschland-Danmark, vil undersøge netop dette og udvikle værktøjer til at bekæmpe plastikforureningen i vores region.
Psykologi på vestjysk: SDU og Education Esbjerg i banebrydende samarbejde om ny psykologiuddannelse i Esbjerg29.3.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SDU vil åbne en ny bachelor- og kandidatuddannelse i psykologi ved SDU Esbjerg. Det er målet at lave 75 nye pladser fra 2025. Det bliver samlet 350 studerende, når uddannelsen er i fuldt sving.
På jagt efter nye fortællinger om Europas grænser28.3.2023 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænser præger vores syn på Europa og kan både forene og adskille os europæere. Et nyt EU-projekt med SDU i spidsen skal udforske, hvilke fortællinger vi som europæere konstruerer og bærer rundt på.
»Det ville være uansvarligt af os ikke at have dyr i fangenskab«27.3.2023 10:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor skal vi have dyr i fangenskab? Fordi når vi kan samarbejde med dyrene, så får vi vigtig viden om adfærd, som kan bruges til at beskytte dyr i naturen, siger biolog Kirstin Anderson Hansen. For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der flere ting, man bør have for øje, forklarer hun.
Professor og forskningsleder Søren Thorgaard Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus, er blevet tildelt Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning23.3.2023 13:38:25 CET | Pressemeddelelse
Legatet består dels af en personlig hæderspris som belønning for en fremragende indsats som forsker, og dels af støtte til fremtidig forskning inden for artrose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum