Rigsarkivet optimerer brugerrejser og veje til dataanvendelse
15.8.2022 10:03:17 CEST | Rigsarkivet | Pressemeddelelse

Rigsarkivet er et videncenter for hele det danske samfunds udvikling. Alle med interesse for danmarkshistorie kan bestille de originale dokumenter til en af Rigsarkivets læsesale. Langt de fleste møder dog Rigsarkivet online hjemmefra. Alt hvad det kræver er en skærm og en internetforbindelse. Når Rigsarkivet går i luften med en ny hjemmeside, får det derfor betydning for de mange brugere af arkivets digitale tilbud.
Vicedirektør Ole Magnus Mølbak Andersen udtaler:
”Det er vigtigt for os at Rigsarkivets hjemmeside imødekommer brugernes behov. Det er her, vores brugere, der bl.a. tæller forskere, myndigheder, journalister, slægtsforskere og studerende, har deres indgang til Rigsarkivets samlinger og vores digitale tilbud. Vi arbejder derfor hele tiden på at gøre brugeroplevelsen endnu bedre og har med den nye hjemmeside haft fokus på at understøtte brugerne i deres informationssøgning og dataanvendelse. Det håber vi, at de vil kunne mærke."
Den nye hjemmeside er lavet på baggrund af en analyse af brugernes adfærd og med inddragelse af brugergrupper. Hjemmesiden vil være under løbende udvikling også efter lanceringen. Rigsarkivet vil implementere yderligere tiltag i de kommende år, der har til formål, at optimere adgangen til Rigsarkivets data yderligere. Det gælder ikke mindst en ny søgefunktion. Den nye hjemmeside er en hjørnesten i Rigsarkivets fornyelsesproces, der skal afspejle Rigsarkivet som det er i dag: Et moderne, åbent arkiv og en dataleverandør til hele Danmarks fælles hukommelse.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde deres sag10.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med lanceringen af De Anbragtes Danmarkskort kan tidligere anbragte for første gang få et langt bedre overblik over, hvor sager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner befinder sig i dag, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden.
Nyt forskningsregister skal gøre Danmark førende i forskning i arv, sygdom og sociale forhold4.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan nedarves sygdomme gennem generationer? Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre med samme genetiske disposition ikke gør? Og hvordan påvirker sociale forhold familiers sundhed over tid? De spørgsmål bliver nu lettere at besvare med Det Danske Multigenerationsregister.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Nyt fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 182217.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skibsjournaler i Rigsarkivet indeholder beviset for, at danske søfolk foretog systematiske barometermålinger til søs allerede i 1822 – ifølge DMI’s forsker langt tidligere end hidtil dokumenteret.
Grevinde Danners dødsbo bliver digitalt: Nu kan alle gå på opdagelse i hendes liv, værdier og eftermæle6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rigsarkivet gør nu Grevinde Danners skifteprotokoller og en detaljeret opgørelse over hendes dødsbo tilgængeligt online. Materialet, der hører til blandt arkivalier af ”Enestående National Betydning”, giver et sjældent indblik i en af 1800‑tallets mest markante kvinder. Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis‑Hansens Fond og Augustinus Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


