Nyt fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 1822
17.4.2026 08:30:00 CEST | Rigsarkivet | Pressemeddelelse
Skibsjournaler i Rigsarkivet indeholder beviset for, at danske søfolk foretog systematiske barometermålinger til søs allerede i 1822 – ifølge DMI’s forsker langt tidligere end hidtil dokumenteret.

”I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,” fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. ”Den giver os et sjældent indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu var i sin vorden.”
Klimaforsker i DMI, Martin Stendel, er også begejstret: “Det er MEGET tidlige observationer, vi har fundet og fascinerende at se så tidlige, præcise målinger fra et dansk skib. De viser, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant – det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.”
Tilbage til stormen i 1823: Den 19. april er et helt særligt datapunkt i skibsjournalen fra Kronprindsessen. Her sejlede man fra Java mod Kap Det Gode Håb, og ved den sydafrikanske sydkyst, 80 sømil fra Port Elizabeth, blev skibet ramt af en voldsom storm. Barometeret viste 27’’ 7.5’ og bekræfter to ting; at man brugte barometermålinger og mandskabets dramatiske øjenvidne beretning, der står nedfældet i journalen: ”En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.”
Fakta
Projekt Ropewalk er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Dansk Meteorologisk Institut, der høster data fra 31.000 digitaliserede skibsjournaler til fremtidens klimaforskning. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Gå ombord på Krondprindsessen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22661781#544175,90543735
Yderligere informationer:
Presseansvarlig Rigsarkivet: Julie Avery, tlf. 41 71 72 41, jav@rigsarkivet.dk
Nøgleord
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde deres sag10.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med lanceringen af De Anbragtes Danmarkskort kan tidligere anbragte for første gang få et langt bedre overblik over, hvor sager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner befinder sig i dag, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden.
Nyt forskningsregister skal gøre Danmark førende i forskning i arv, sygdom og sociale forhold4.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan nedarves sygdomme gennem generationer? Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre med samme genetiske disposition ikke gør? Og hvordan påvirker sociale forhold familiers sundhed over tid? De spørgsmål bliver nu lettere at besvare med Det Danske Multigenerationsregister.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Grevinde Danners dødsbo bliver digitalt: Nu kan alle gå på opdagelse i hendes liv, værdier og eftermæle6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rigsarkivet gør nu Grevinde Danners skifteprotokoller og en detaljeret opgørelse over hendes dødsbo tilgængeligt online. Materialet, der hører til blandt arkivalier af ”Enestående National Betydning”, giver et sjældent indblik i en af 1800‑tallets mest markante kvinder. Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis‑Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over den Kolde Krig i Danmark16.1.2026 10:32:38 CET | Pressemeddelelse
I hvor høj grad var Danmark truet under den Kolde Krig – og hvordan havde vi klaret os, hvis fjenden havde gjort alvor af sine trusler? Med en millionbevilling i ryggen skal nyt forskningsprojekt give et klarere billede af Danmarks rolle under den Kolde Krig – en periode, som kan gøre os klogere på den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum