Retten til egen historie

Det landsdækkende projekt Retten til egen historie skal være med til at forbinde fortid og nutid for nuværende og tidligere anbragte børn, skriver Danmarks Forsorgsmuseum i en pressemeddelelse.
”Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der kan bringe orden i vores liv, kaste lys over ubesvarede spørgsmål og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer. For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle og hjælpe med at konstruere en stærkere identitetsfølelse. Samtidig kan indholdet af deres egen sag give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er i dag. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne og om de mødte forståelse i systemet,” udtaler Jacob Knage Rasmussen, projektleder, Danmarks Forsorgsmuseum.
Nuværende og tidligere anbragte vil i projektet også tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af igangværende eller arkiverede børnesagsakter for at opnå en større indsigt i og forståelse af deres egen historie
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
Sammen har samarbejdspartnerne en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde, læse og bearbejde indholdet af børnesagsakterne.
Ud over at trække tråde til fortiden skal projektet inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager - både nu og i fremtiden.
Faktaboks:
Visionen for projektet:
- Nuværende og tidligere anbragte skal have kendskab til deres ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv i børnesagsakterne.
- Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte til at finde frem til børnesagsakterne.
- Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af børnesagsakter med henblik på at kunne varetage deres interesser i konkrete, igangværende sager, eller til at opnå en større forståelse af deres egen historie.
- Børn og unge skal gives mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne.
- Børnesagsakter skal være udarbejdet i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om.
Projektet henvender sig til:
- Nuværende og tidligere anbragte, der allerede har fået indsigt i deres børnesagsakter, eller som overvejer at søge om indsigt.
- Sagsbehandlere på arkiver og i kommuner der skal træffe afgørelse om borgernes henvendelser om indsigt i egne personoplysninger.
- Kommunale aktører i landets kommuner, samt professionelle på private institutioner, der på forskellig vis arbejder med skriftlig dokumentation i børne- og ungesager.
Økonomisk støtte til projektet
Retten til egen historie er støttet økonomisk af Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Projektet løber frem til 31. maj 2026. Børnesagsakter er dokumenter og oplysninger, som nuværende og tidligere anbragte har ret til indsigt i efter lovgivningen. Det kan fx være institutionsjournaler, underretninger, stambøger, handleplaner, afgørelser eller klager. Den 1. januar 2021 trådte arkivlovens nye bestemmelser om egenaccess i kraft, hvilket betyder, at alle borgere har ret til at få gratis indsigt i egne personoplysninger (§ 39 a-b):
Læs mere: Rettentilegenhistorie.dk
Pressekontakt til projektets samarbejdsparter:
Danmarks Forsorgsmuseum
Fokusområde: At hjælpe nuværende og tidligere anbragte, med at finde oplysninger om deres anbringelse og historie, samt indsamle og bevare deres fortælling.
Kontakt: Jacob Knage Rasmussen, historiker og projektleder, tlf. 23 48 23 48, kontakt@rettentilegenhistorie.dk
Københavns Professionshøjskole
Fokusområde: Den nutidige og fremtidige dokumentations- og sagsaktsudleveringspraksis kommuner, samt børn og unges ret til aktindsigt i egen børnesag.
Kontakt: Mette Larsen, antropolog og delprojektleder, tlf. 26 11 32 08, METL@kp.dk
Rigsarkivet
Fokusområde: At gøre det nemmere for borgere, sagsbehandlere, forskere m.m., at identificere de børnehjem, der har eksisteret i perioden 1945-2006, og identificere relevante sagsakter.
Kontakt: Julie Avery, presseansvarlig, specialkonsulent, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk
TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte
Fokusområde: At hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse deres sagsakter og bearbejde indholdet ved støttende samtaler.
Bente Nielsen, psykoterapeut MPF og delprojektleder, tlf.24 46 00 28, bente@tabuka.dk
Billeder
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Dansk arkivformat til databaser anbefales af det amerikanske nationalarkiv28.11.2022 11:18:32 CET | Pressemeddelelse
I sin nyeste oversigt over anbefalede arkivformater peger det amerikanske nationalarkiv på arkivformatet SIARD, som Rigsarkivet benytter til arkivering af databaser, og hvis seneste udgave Rigsarkivet er medskaber af. Det kan få betydning for den videre udvikling af SIARD til gavn for danske myndigheder.
Cubakrisen 60 år: Atomtruslen var helt ude i første række!31.10.2022 15:59:16 CET | Pressemeddelelse
Afklassificerede dokumenter fra Cuba-krisen viser, at Forsvarets Efterretningstjenestes overvågning for 60 år siden bidrog med vital information til at deeskalere en højspændt krisesituation under Den Kolde Krig. Tidligere fortrolige dokumenter i Rigsarkivet kan i dag læses af alle og kaster lys over de hemmelige overvågningsmetoder, brugen af data og et højt klassificeret X-telegram.
Engang stod vi i Europas forgård – i dag kan Danmark fejre Guldbryllup med Det Europæiske Fællesskab30.9.2022 17:17:48 CEST | Pressemeddelelse
For 50 år siden underskrev Danmark slutakten til Det Europæiske Fællesskab. Nu overleverer Rigsarkivet nøglen til forståelse af den danske kurs og den lange, snørklede rejse mod optagelse i Fællesskabet. Dokumenter der tidligere har været fortrolige, analyser, notater og forhandlinger fra ministre og embedsmænd, er i dag frit tilgængelige online.
Frit slag: Vold mod kvinder blev ikke straffet30.9.2022 11:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark i perioden 1945-1970 viser, at det i praksis stort set var straffrit at slå sin kone. Forsker i Rigsarkivet har undersøgt politiets praksis omkring vold mod kvinder i hjemmet.
Rigsarkivet optimerer brugerrejser og veje til dataanvendelse15.8.2022 10:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver lettere at finde frem til og benytte Rigsarkivets mange digitale tilbud om dataanvendelse med lanceringen af Rigsarkivets nye hjemmeside den 15. august. Her introduceres en ny webstruktur med bedre serviceflows, optimerede brugerrejser og tydeligere indgange for arkivets forskellige brugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum