Restaureringen af Friluftsskolen i København vinder Europa Nostra Pris 2023
13.6.2023 13:20:38 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Den Europæiske Kommission og Europa Nostra har i dag annonceret vinderne af Den Europæiske Kulturarvspris. I år er 30 kulturarvsprojekter fra 21 lande blevet tildelt Europas bedste hæder på området. Blandt årets vindere er restaureringen af Friluftsskolen i København.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over den internationale anerkendelse:
”Friluftsskolen emmer af byens sjæl, som vi skal gøre alt hvad vi kan for at bevare i byens udvikling. Det er vi lykkedes med i restaureringen, hvor bygningens sjæl er blevet værnet om - og koblet med nye, moderne funktioner, som understøtter de særlige behov, skolens handicappede børn har. Tillykke til alle parter med den velfortjente og flotte anerkendelse. Og så i året, hvor København er Arkitekturhovedstad. Det kan vi være stolte over!”
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig også over Friluftsskolens hæder:
"Jeg er pavestolt over at en af vores københavnske skoler løber med så fornem en pris. Min ambition er, at vi i København bliver danmarksmestre i børneliv, og derfor er det vigtigt med høj trivsel og faglighed, og det er vores skolebyggerier med til at understøtte. København er en by fuld af diversitet. Når vi vælger at bygge almene skoler, der vinder priser i arkitektkonkurrencer, skal vi selvfølgelig også sørge for at vores børn, der er tilknyttet specialområdet, går i skole i indbydende og inspirerende rammer."
Margaritis Schinas, vicepræsident i EU-kommissionen og ansvarlig for kulturområdet samt promovering af europæisk livsstil udtaler:
"Hver vinderpræstation af dette års European Heritage Awards / Europa Nostra Awards er resultatet af ekstraordinære færdigheder, engagement, kollektivt og individuelt, der spænder over kulturarvssteder og traditioner i hele Europa. Ved at hædre disse præstationer gentager vi også vores forpligtelse til at beskytte vores fælles kulturarv, fordi det er afgørende for vores følelse af sammenhold som borgere og fællesskaber i Europa."
Fakta om Friluftskolen
- Friluftsskolen i København er tegnet af den danske arkitekt Kaj Gottlob og blev bygget i 1938. Skolen er designet med fokus på lys, sundhed, frisk luft og nærhed til naturen.
- Skolen blev fredet som 1. klasses bygning i 1990 af Slots- og Kulturstyrelsen på grund af dens arkitektoniske og pædagogiske betydning.
- I dag fungerer Friluftsskolen som heldagsskole og skolefritidsordning for 38 elever med motoriske og sensoriske handicaps.
- Restaureringsprojektet for bygningen foregik fra 2019-2020 og havde til formål at balancere bevaringsværdier med de nutidige funktionelle behov for en skole for børn med motoriske handicap. Projektet er finansieret af forskellige forvaltninger i Københavns Kommune.
- Restaureringsteamet bestod af Københavns Kommune som bygherre, totalrådgiver og arkitekt Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma A/S, Lytt Architecture A/S som landskabsarkitekt, ingeniør Niras A/S, farvekonsulent Caroline Krag og konservator – Københavns Konservator.
- Friluftsskolen har tidligere modtaget hæder, bl.a. Farveprisen 2021, Københavns Bygningspræmiering 2022 og Arkitektforeningens æreskalejdoskop 2022.
- Se alle vinderne her: https://www.europeanheritageawards.eu/
- Billeder af Frilandsskolen kan hentes her: https://www.dropbox.com/home/Friluftsskolen
Kontakt
- Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Simon Kærup, telefon +24 92 62 98, mail el1u@kk.dk
- Kontakt til børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager via pressekonsulent Dianna Maria Simonsen Smith, telefon + 21 69 33 09, mail WJ5K@kk.dk
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
Nu får København og Aarhus mulighed for at sætte ind over for ulovlig korttidsudlejning22.1.2026 13:46:17 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale giver kommuner lov til at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning på tjenester som Airbnb. Virkelig godt nyt, lyder det samstemmende fra tre borgmestre.
Navneskift, flytning og lettere adgang til kommunen: Her sker der ændringer i Københavns Kommune i 202629.12.2025 12:30:11 CET | Pressemeddelelse
Med konstitueringsaftalen og ressortaftalen sker der en række ændringer for Københavns Kommune, der rulles ud fra 1. januar. Se dem her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum