Reparer og dekorer dit slidte tøj med broderi

Kom og vær med til en hyggelig formiddag på Kulturium Bibliotek, hvor du kan lære at reparere dit tøj og dekorere med broderi også kaldet ’Visible mending’.
Visible mending betyder direkte oversat at lappe sit tøj på en synlig måde ved hjælp af broderi og lappeteknikker, som er blevet brugt i århundreder.
Til workshoppen vil Anna Kjær Voss vise, hvordan man selv ved hjælp af de enkle, gamle broderiteknikker kan reparere vores tøj på en måde, så det ligefrem pynter. Anna Kjær Voss står bag Instagramprofilen Klimamusen, hvor hun i 5 år har formidlet viden om bæredygtig hverdag og livsstil herunder visible mending, broderi og at lappe og passe på vores tøj.
Mens du sidder og broderer og reparerer, fortæller Anna Kjær Voss om vores tøjforbrugs indvirkning på kloden og klimaet, og om hvorfor det giver mening at lappe sit tøj. Du får altså både lov til at få nål og tråd i hånden, samtidig med at du bliver lidt klogere på vores forbrug af tøj og dets påvirkning på kloden og dem, der syr det for os.
Gratis arrangement med tilmelding
Arrangementet er gratis, men der er begrænsede billetter. Book din billet via arrangementet på ishojbib.dk.
Til arrangementet må du gerne medbringe lidt hullet tøj, som du enten kan lappe på eller få sparring til, hvordan du skal gribe lapningen an, når du kommer hjem. Alle nødvendige materialer vil være til rådighed under workshoppen.
Bæredygtig aktivitet
Kulturium Bibliotek arbejder med FN’s verdensmål og er et ud af 20 pilotbiblioteker, som arbejder på at blive verdensmålscertificeret. Som en del af verdensmålscertificeringen gentænker Kulturium Bibliotek vante arbejdsgange og arrangerer bæredygtige aktiviteter på biblioteket, som dette arrangement er en del af.
En del af Vestegnens Kulturuge
Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge, som foregår rundt omkring på Vestegnen fra den 9.-18. september 2022. I år er temaet ’Nye horisonter’. Læs mere om kulturugen, og hvad der ellers foregår på vkir.dk.
Kontakter
Anne Munch Terkelsen, bibliotekar, amunt@ishoj.dk
Tine Kjær Eskerod, tiesk@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum