REMINDER: invitation til pressemøde om Det Kongelige Teaters RAGNAROK
15.9.2022 04:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater afholder pressemøde om RAGNAROK tirsdag 20. september klokken 10,00-12.00 i Restaurant Piil & Co.
Adresse: Kirsten Piils Kilde, Dyrehaven 7, 2930 Klampenborg.
Meget snart vil Ulvedalene i Dyrehaven igen danne rammen om Nordeuropas største teatershow, når fantastiske RAGNAROK kan opleves 100 procent live under åben himmel.
Vi byder på lækker brunch, gode fotomuligheder og interviews med skuespillerne bag menneskepigen Liv, Thor, Odin, Frigg, Loke og alle de andre fantastiske figurer fra den nordiske mytologi. Mød også teaterchef Kasper Holten, skuespilchef Morten Kirkskov, instruktør Heinrich Christensen, dramatiker Kim Fupz Aakeson og musiker Myrkur.
Pressen er velkommen fra klokken 9.30.
Tilmelding og pressehenvendelser rettes til:
Annette Berg
ajbe@kglteater.dk
Hvem og hvad vil overleve, når verden omsluttes af ragnaroks mørke i denne storslåede familieforestilling om det endelige slag mellem guder og jætter?
Krigeren Liv vågner målløs op i Asgård, gudernes verden, et evigt liv er belønningen for at have mødt sit endeligt på slagmarken. Her færdes hun blandt de guder, hun har æret og agtet hele sit liv: Odin, Thor, Frigg, Heimdal, Freja, dem alle sammen. Men det går snart op for hende, at alt ikke er, som det skal være i asernes verden. Ligegyldighed og meningsløshed hersker blandt guderne, evigheden trækker tænder ud.
Liv forelsker sig i Odins søn, Balder, der er plaget af onde drømme og varsler. Da Balders bange anelser går i opfyldelse, og han møder sin død, vover Liv at tage turen til dødsriget for at overtale gudinden dernede, Hel, til at slippe Balder og lade ham vende tilbage til de levende. Men den svigefulde Loke spolerer Livs plan og vækker gudernes vrede. Optændt af hævntørst og raseri, rejser de en mægtig hær til det endelige opgør med Loke, jætterne og mørkets skabninger. Liv kan kun se på, mens gudernes moral krakelerer i deres iver for at stå så stærkt som muligt og skellet mellem godt og ondt fortoner sig i tågerne.
Det hele ender i ragnarok, hvor forbindelsen mellem guder og mennesker spændes til det yderste. Og måske lidt til ...
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkInformation om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
Operakomedien Don Pasquale indtager Operaen og drager på Danmarksturné19.2.2026 14:27:02 CET | Pressemeddelelse
Donizettis festlige og fornøjelig opera Don Pasquale kan for første gang opleves i Operaen. Den farverige opsætning tager også på turné rundt i Danmark og kan opleves i Randers, Aarhus, Aalborg, Holstebro, Vejle og Esbjerg.
Masterclass med Lise Davidsen18.2.2026 08:04:31 CET | Pressemeddelelse
Stjernesopranen Lise Davidsen giver åben masterclass for unge sangere fra Operaakademiet.
Mozarts Don Juan – gæstespil af Den Jyske Opera16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera er på turné rundt i landet med Mozarts Don Juan og gæstespiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 9. og 10 marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
