Rekruttering: Fortsat færre søger forgæves
Antallet af forgæves rekrutteringer blev i september 2019 opgjort til 61.110, målt over det seneste halvår, viser den seneste rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det er lidt færre end i juni, hvor antallet lå på 62.640 og endnu færre end i februar, hvor der var lidt over 70.000 forgæves rekrutteringsforsøg.
Lidt over halvdelen af de forgæves rekrutteringer endte med, at stillingen ikke blev besat, mens resten blev besat med en person, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
En række af de stillinger, der har været svære at besætte, er i den offentlige sektor. Det drejer sig bl.a. om social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og sygeplejersker.
Ser man på andelen, var 21 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg forgæves, mens den i juni var på 20 pct. Når raten er lidt højere i september end i juni samtidig med at antallet af forgæves rekrutteringer er faldet, skyldes det, at der samlet set er lidt færre opslåede stillinger, som lidt oftere ikke kan besættes.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Vi ser nu igen, at antallet af forgæves rekrutteringer falder, selvom antallet fortsat er højt. Det er godt, at flere virksomheder kan få de hænder, de har brug for – ingen tvivl om det.
- Men ligesom vi har set en tendens til opbremsning i økonomien helt overordnet, understreger rapporten her også, at vi ikke har brug for at åbne døren på vid gab for udenlandsk arbejdskraft her og nu. For eksempel er det værd at bemærke, at flere af stillingerne med mangel på arbejdskraft er i det offentlige så som sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere, som jo må siges at kræve rimelige danskkundskaber.
- I stedet skal vi sørge for at få opkvalificeret de ledige, vi har herhjemme, så de kan varetaget jobbene og komme med ind på arbejdsmarkedet. Derfor har vi fremlagt en opkvalificeringspakke til 100 mio. kr., og vi kommer også til at lave en egentlig opkvalificeringsreform.
- Og så er det klart, at virksomhederne selvfølgelig bør se ud i Europa efter hænder, som kan arbejde her på danske lønvilkår, hvis ikke vi har kvalifikationerne. 60.000 forgæves rekrutteringer er for meget, men i første omgang bør virksomhederne altså se mod Europa efter nye hænder, hvis ikke de kan finde dem her. Og så vil jeg da også gerne opfordre dem til – hvis ikke de allerede har gjort det - at bruge vores jobcentre, a-kasser og fagforeninger til at finde danske ledige.
Læs hele analysen her.
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
