Topdanmark A/S

Rekordmange tegner forsikringer mod arbejdsløshed

Del
Trods lav ledighed melder forsikringsselskabet Topdanmark om rekordstor interesse for at tegne en lønsikring. Direktør Carsten Elmose kalder udviklingen “bemærkelsesværdig”.
Forbrugerne forventer ifølge Danmarks Statistik, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.
Forbrugerne forventer ifølge Danmarks Statistik, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.

Mens der hersker stor usikkerhed i verden lige nu, vælger markant flere danskere at tegne ekstra forsikringer mod arbejdsløshed.

I oktober og november har Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, oplevet en kraftig stigning på 268 procent, svarende til næsten en tredobling, i antallet af danskere, der tegner en lønsikring.

Lønsikringen er en ekstra forsikring, du kan tegne hos dit forsikringsselskab eller din a-kasse for at supplere dine dagpenge, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs. Med en lønsikring fra Topdanmark er det muligt at bevare helt op til 90 procent af din løn.

“Det er bemærkelsesværdigt, at vi oplever en så markant stigning i antallet af danskere, der vælger at tegne en lønsikring hos os,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

Dystre udsigter
Han peger på høj inflation, stigende renter og øget usikkerhed relateret til krigen i Ukraine som mulige forklaringer på udviklingen.

“For mange danske familier er det en udfordring, at priserne i samfundet stiger. Det kan derfor gøre ekstra ondt på privatøkonomien, hvis man pludseligt mister sit arbejde. Nogle vælger at tegne en lønsikring for at opretholde deres levestandard, hvis de bliver ufrivilligt ledig, mens andre gør det for at undgå, at tæppet bliver revet væk under dem, så de risikerer at gå fra hus og hjem,” siger Carsten Elmose.

Trods den højeste inflation i 40 år, dystre økonomiske udsigter og en meget lav forbrugertillid er der fortsat godt gang i det danske arbejdsmarked. I september steg antallet af lønmodtagere med 6.300 personer i forhold til måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at der nu er tæt på tre millioner lønmodtagere.

Ifølge Danmarks Statistik forventer forbrugerne dog, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.

“Under coronakrisen var der også stor usikkerhed og visse brancher blev rigtig hårdt ramt, men en væsentlig forskel fra dengang til nu er, at langt flere danskere i dag mærker de økonomiske konsekvenser på pengepungen. Vi ser også, at forbrugertilliden er lavere end under de mørkeste måneder under coronakrisen, og det afspejler sig i ændrede købsmønstre,” siger Carsten Elmose.

Behov for at forsikre sig på andre måder
I dag har næsten 400.000 danskere en lønsikring, viser tal fra brancheorganisationen F&P. Det svarer til, at hver syvende lønmodtager kan supplere dagpengene i tilfælde af ledighed.

“Vi ser generelt en tendens til, at flere lønmodtagere har behov for at sikre sig på andre måder ud over at være medlem af en a-kasse. Som forsikringsselskab bidrager vi naturligvis gerne til at skabe tryghed for hver enkelt borger, så vi styrker sikkerhedsnettet, når uheldet er ude,” siger Carsten Elmose.

En opgørelse viser, at salget af lønsikring i Topdanmark fra januar-november 2022 samlet set er vokset med 13 procent i forhold til samme periode året før.

//

Sådan hjælper lønsikring dig

  • Med lønsikring kan du få ro til at komme videre, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs. Du kan bevare helt op til 90 procent af din løn. Med en bruttoindkomst på 36.000 kroner, kan du få op til 10.457 kroner i lønsikring ud over dagpengesatsen på 19.351 kroner (2022).
  • Din bruttoindtægt skal mindst være 25.786 kr. om måneden, for at det kan betale sig at købe lønsikring.
  • Husk at en lønforsikring er fradragsberettiget.

Kilde: Topdanmark

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forbrugerne forventer ifølge Danmarks Statistik, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.
Forbrugerne forventer ifølge Danmarks Statistik, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag.
Download
Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark,
Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark,
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye