Rekordlavt udbud: Hvert tredje sommerhus er forsvundet fra markedet
3.6.2020 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Antallet af sommerhuse til salg er ved indgangen til juni 32 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år. I rene tal svarer det til, at køberne i øjeblikket har cirka 3.600 færre sommerhuse at vælge imellem end ved sommerens begyndelse sidste år.
Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo juni måned.
”Det svarer til, at hver tredje sommerhus er forsvundet fra markedet. Det er et markant fald, som er udløst af en yderligere markant stigning i salget,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Efter coronanedlukningen så vi et fald i antal nye sommerhuse til salg, men siden er sælgerne vendt tilbage til markedet, og niveauet for nye sommerhuse til salg ligger nu højere end på samme tidspunkt i de foregående år. Men samtidig er salget steget voldsomt i de seneste uger. Sagt med andre ord kommer der ganske enkelt ikke nok nye varer på hylderne i takt med den hastighed, som sommerhusene bliver solgt i lige for tiden.”
Alene i løbet af den sidste måned er det samlede udbud af sommerhuse faldet med otte procent.
Færre huse og lejligheder at vælge imellem
Imens sommerhusene skriver deres eget kapitel i boligmarkedets historie, er de øvrige boligtyper også præget af et lavt udbud.
Ser vi på villaer og rækkehuse, er der tale om et fald på knap 12 procent i det samlede udbud sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Og retter vi fokus mod ejerlejlighederne, har køberne her fået knap 14 procent færre at vælge imellem det seneste år.
”Normalt ser vi en stigning i udbuddet igennem foråret, men den stigning satte corona en stopper for i år. Vi så tværtimod et brat fald i antallet af nye boliger til salg efter nedlukningen af Danmark. Det fald er nu igen vendt til en lille stigning for husenes vedkommende, imens ejerlejlighederne mangler det sidste for at nå op på tidligere års niveau,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Men når vi samtidig ser en stigning i salget, som vi har gjort i de seneste uger, så skal der væsentlig flere nye boliger på markedet for at indhente det forsømte, og der er vi ikke nået til endnu.”
Samlet fald på mere end 9.000 boliger
Aktuelt er der samlet cirka 9.200 færre boliger til salg i Danmark end på samme tidspunkt sidste år. Det svarer til et fald på knap 15 procent. Og alene i den sidste uge er udbuddet faldet med cirka 400 boliger.
”Det er det stigende salg, der er forklaringen bag. Men samtidig er det også værd at huske på, at udbuddet af boliger var lavt allerede inden corona og har været det igennem længere tid. Det meget lave udbud har altså ikke kun rod i coronakrisen, men også i den eksplosive handelsaktivitet der var i efteråret og i starten af 2020,” siger Birgit Daetz.
Udbud på boligmarkedet i begyndelsen af juni 2020:
|
Boligtype |
Antal til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer og rækkehuse |
32.828 |
-2,5% |
-11,7% |
|
Ejerlejligheder |
7.395 |
-0,3% |
-13,8% |
|
Sommerhuse |
7.582 |
-8,0% |
-31,9% |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

