Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Rekordhøj opskalering af test til næsten trekvart million

Del

Smitten er høj, og der er stort behov for coronatest, særligt i lyset af Omikron-varianten. Derfor opskalerer myndighederne endnu en gang kapaciteten for test. Både hurtigtest og PCR-test bliver forøget – vi kan i starten af det nye år foretage 690.000 test hver dag, og den øges over vinteren yderligere til 730.000. Testkapaciteten har aldrig været højere.

Testkapaciteten tager endnu et trin opad. De private udbydere af hurtigtest har nu fået godt to uger til at opskalere kapaciteten fra 300.000 til 500.000 daglige test. Arbejdet går i gang allerede nu, så opskaleringen vil ske gradvist frem mod den 7. januar.

PCR-testkapaciteten er i dag på 190.000 test om dagen, og den vil i løbet af januar og februar blive opskaleret til 230.000 test om dagen.

Her vil den samlede testkapacitet derfor komme op på 730.000 test om dagen. Dertil vil komme en stor mængde test og selvtest i, bl.a. skoler, dagtilbud, i ældreplejen og på sygehuse.

På grund af den store efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefaler sundhedsmyndighederne, at nære kontakter ikke PCR-testes to gange, men kun PCR-testes på 4. dagen, og i stedet på 6. dagen bliver hurtigtestet. Det vil frigive kapacitet i PCR-systemet.

Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:

”Smitten har aldrig været højere, og der er tryk på testsystemet. Nu skruer vi op, så vi i det nye år får en rekordhøj testkapacitet på næsten trekvart million test hver dag. Der er især travlt i PCR-stederne, derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at nære kontakter for tiden skifter den sidste PCR-test ud med en hurtigtest. Det vil frigive plads, så vi kan få testes så mange som muligt. Husk at vælge den type test, som er relevant for dig i din konkrete situation.”

Når testsystemet er så travlt, som det er nu, opfordrer myndighederne til, at man generelt skal være opmærksom på, hvilken type test man skal benytte.

Anbefalingerne lyder:

Vælg som udgangspunkt kun PCR, hvis:

  • Du har symptomer
  • Du er nærkontakt (4. dags-testen)
  • Du er testet positivt med en hurtigtest eller selvtest

Hurtigtest og selvtest er ofte tilstrækkeligt:

  • Hurtigtest hos de private udbydere kan vælges, hvis du f.eks. har brug for et grønt coronapas.
  • Selvtest kan vælges, hvis du gerne vil have en test, men ikke falder inden for de overstående kategorier, f.eks. i forbindelse med sociale aktiviteter.

 

Fakta:

Da testkapaciteten var på sit højeste i foråret 2021 kunne man samlet foretage 670.000 test. 500.000 hurtigtest og 170.000 PCR.

Med den kommende opskalering vil kapaciteten være 500.000 hurtigtest og 230.000 PCR-test. 730.000 i alt.

Læs Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for nære kontakter.

Se kortet med teststeder på coronasmitte.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Download

Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Datavej 20
3460 Birkerød

+45 4516 1666https://sfos.dk/

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Tidsbestilling for PCR-test genindføres11.11.2021 06:49:28 CET | Pressemeddelelse

Den stigende efterspørgsel på PCR-test og genetableringen af hurtigtest i hele landet gør, at landets PCR-teststeder nu justerer en række praktiske forhold for at sikre en bedre service til de mange borgere, som vil testes. Fremover skal alle igen bestille tid til en PCR-test, og det bliver ikke længere muligt at få en hurtigtest på et PCR-teststed. I stedet kan borgere med behov for hurtigtest bruge de private leverandører. Der er for nuværende cirka 100 hurtigteststeder og cirka 150 PCR-teststeder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum