Rekord: 14 % flere henvendelser om harekillinger på Vagtcentralen 1812

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager mange henvendelser fra folk, der tror at de har fundet en efterladt harekilling i nød. I 2020 modtog vagtcentralen 691 henvendelser omhandlende harekillinger. Det er en stigning på 14 % siden 2019, hvor der Vagtcentralen 1812 modtog 604 henvendelser.
Henvendelserne kommer ofte fra velmenende borgere, som har fundet harekillinger, der ligger helt alene. De fleste af disse harekillinger er dog ikke i nød, men derimod på egen pote helt fra fødslen. De har derfor ikke brug for hjælp – ikke før de bliver taget op af mennesker.
”Når folk tager de små harekillinger med hjem for at hjælpe dem, så gør de i mange tilfælde en sund og tryg harekilling angst og stresset. Denne handling kan i yderste konsekvens slå harekillingen ihjel. Det er meget vigtigt, at man lader dem være, hvis ikke de er skadede,” understreger Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.
Hvis harekillingen er i nød, er det derimod vigtigt at ringe 1812. Det kan være, hvis den er skadet eller syg.
Færdes på egen pote fra fødslen af
Harekillinger er nogle af forårets første dyreunger, og allerede i starten af februar kan man få øje på dem i landskabet. Når ungerne kommer til verden, har de både pels og åbne øjne, og i løbet af få timer efter fødslen bevæger de sig omkring.
”Harekillinger gemmer sig i nærheden af deres fødested, i en radius på ofte over 100 meter. Helt fra begyndelsen er de helt selvstændige. En enlig harekilling er altså ikke i nød eller forældreløs, men gemmer sig bare eller er på vej hen til sin mor for at få mælk,” forklarer Michael Carlsen.
Nu mere folk opholder sig i naturen, nu flere opkald kommer der til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Den høje stigning skyldes ikke, at der er flere harekillinger, men snarere at mange opholdt sig udenfor i foråret 2020.
[ FAKTABOKS ] Dyrenes Beskyttelse anbefaler:
- Lad harekillingerne være. Det er helt normalt, at de opholder sig alene.
- Hvis en harekilling er blevet hjembragt, så skal den hurtigt genudsættes på stedet, den blev fundet. Hvis du ikke kan finde præcis det sted, du fandt den, så bare så tæt på som muligt - harekillinger kan godt finde vej.
- Hvis harekillingen har synlige skader eller er blevet bragt hjem af hunden eller katten, så skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for vejledning om håndtering af harekillingen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Mindre kontrol må betyde færre dyr i industrien29.10.2025 15:40:13 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse advarer kraftigt mod Fødevarestyrelsens planlagte spareøvelse, som rammer dele af styrelsens kontrolarbejde. Skal stillingerne findes i dyrevelfærdskontrollen, vil det betyde færre tilsyn med landbrugets dyr – og dermed ringere dyrevelfærd. Det får Dyrenes Beskyttelse til at kræve en forholdsmæssig reduktion af antallet af dyr i landbrugsindustrien.
Industri fik ikke held med at ændre truet-status for forsøgsabe29.10.2025 10:04:59 CET | Pressemeddelelse
Medicinal-industrien har kæmpet for at fjerne den langhalede makak-abes status som truet på IUCNs rødliste. Men en opdatering af listen cementerer nu den eftertragtede forsøgsabes status som truet
Markant flertal af kommunale vælgere vægter dyrevelfærd over pris28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire vælgere mener, at deres kommune og region skal sikre god dyrevelfærd i de offentlige indkøb af fødevarer. Dyrevelfærd vægter for mange højere end pris, viser en ny vælgerundersøgelse.
Flere hunde påkøres i de mørke måneder: Husk lys på gåturen23.10.2025 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I vinterhalvåret stiger antallet af hundepåkørsler markant. Dyrenes Beskyttelse opfordrer alle hundeejere til at gøre deres hunde synlige i trafikken.
Sæson for hjortepåkørsler: 2025 tegner til at slå trist rekord22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er højsæson for hjortepåkørsler. 2025 ser ud til at blive rekordår for påkørsler af hjorte på de danske veje, viser nye tal fra Dyrenes Beskyttelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
