
Rejsen mod ARCTIC er i gang

ARCTIC skal være et formidlings- og samlingssted for samtidens store arktiske spørgsmål og tendenser. Samtidig bliver det et levende hus for borgere og besøgende i Hundested.
Borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, glæder sig over, at placeringen nu er på plads, og at processen med at finde ud af, hvordan ARCTIC kan implementeres i Hundested nu for alvor kan begynde.
”Vi skal til at gå i gang med en spændende proces, hvor vi blandt andet skal se på, hvordan en moderne kulturattraktion ser ud i 2021, hvilke arktiske fortællinger og temaer, der skal være en del af attraktionen, og hvordan vi kan få ARCTIC til at blive en dynamo for udviklingen i Hundested. Alt sammen i relation til det spirende kunst- og kulturmiljø, der i forvejen er i byen og i særdeleshed på havnen”.
Fire spor skal gøre os klogere på ARCTIC
Halsnæs Kommune samarbejder med Industrimuseet Frederiks Værk og et hold af kultur- og destinationsudviklere, der frem til foråret i 2022 vil arbejde på at få analyseret potentialet for en arktisk attraktion i Hundested. Analysearbejdet kommer til at foregå i fire spor, som hver især skal biddrage til at afdække forskellige grene af potentialet for en arktisk attraktion.
1: Attraktionsudvikling
I denne del kigges der nærmere på både danske og udenlandske attraktioner, som er nytænkende og bæredygtige, og som kan give inspiration til en ny attraktion på Hundested Havn. Denne analyse skal blandt andet være med til at give en indikation af, hvor mange der vil besøge ARCTIC, og hvem de besøgende kan tænkes at være.
2: Lokal og kulturel stedsudvikling
Her er der fokus på at inddrage lokale aktører for at undersøge, hvilket ejerskab Hundested har til den arktiske fortælling. Desuden kigges der også på, hvordan ARCTIC påvirker etablerede og nye potentielle kultur- og erhvervsaktørers syn på Hundesteds muligheder som en kulturel destinationsby. Derudover undersøges det, om der er noget, som Hundested og Halsnæs savner for at skabe rum til fælleskab for alle aldre, og hvordan dette kan tænkes ind i en fremtidig kulturattraktion?
3: Emneejerskab og hovedfortælling
Dette spor lægger op til en analyse af ARCTICs unikke hovedfortælling(er), som spænder fra Knud Rasmussen til nutidens aktuelle dagsordner for Arktisk omhandlende klima, natur, geologi, kultur og politik. Har ARCTIC potentiale til blive en platform for diskussioner og oplevelser af disse emner både lokalt og internationalt? Knud Rasmussens Hus og en række arktiske eksperter inddrages i arbejdet med fortællingerne.
4: Forretningsplan
Her samles analyserne fra de tre øvrige spor i en samlet analyse af ARCTICs potentiale i et mere visuelt materiale, som kan bruges i det videre arbejde med fonde og samarbejdspartnere. Forretningsplanen giver et bud på attraktionens funktioner og skitserer et driftsbudget samt anbefalinger til udviklings- og driftsorganisation for det videre arbejde.
Vær med fra start
Du har mulighed for at møde de rådgivere, som arbejder med ARCTIC, når Halsnæs Kommune afholder visionsdagen ”Fremtidens havneby Hundested” den 21. september. Det foregår i Værftshallen på Hundested Havn i tidsrummet 10.30-18.30. På dagen gives et oplæg om kulturattraktioner, og samtidig kan du komme med dine ideer til, hvordan ARCTIC kan blive et levende sted, som er værd at besøge og vende tilbage til.
Se programmet og tilmeld dig her senest mandag den 20. september kl. 10.00.
Kontakter
Charlotte Scheel, specialkonsulent, Halsnæs Kommune. Telefon: 51 71 76 59 Mail: chsc@halsnaes.dk
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.