Sparekassen Kronjylland

Regnskab: Fremgangen fortsætter i Sparekassen Kronjylland

Del
Vækst i udlån, mange nye kunder og positive kursreguleringer
Adm. direktør Klaus Skjødt kan se tilbage på et meget travlt år i Sparekassen Kronjylland.
Adm. direktør Klaus Skjødt kan se tilbage på et meget travlt år i Sparekassen Kronjylland.

Mange af Sparekassen Kronjyllands kunder benyttede særligt i første halvår af 2022 muligheden for at opkonvertere deres realkreditlån, og derudover er udlånet steget med 17 procent. Det er to af de væsentligste årsager til, at Sparekassen Kronjyllands resultat før skat er på 598 millioner mod 509 millioner kroner i 2021.

- Det har været et meget travlt år, hvor kunderne virkelig har haft behov for både rådgivning og finansiering. Mange erhvervskunder begyndte for alvor at trække på deres kreditter efter sidste corona-nedlukning, og vores udlån er samlet steget med mere end tre milliarder kroner. Samtidig har privatkunderne haft nogle attraktive muligheder i forhold til boligfinansieringen. Endelig har vi også i 2022 formået at tiltrække et betydeligt antal nye kunder, så aktiviteten har været høj, og det er årsagen til fremgangen og det gode resultat, fortæller Sparekassen Kronjyllands adm. direktør Klaus Skjødt.

Tryghed har været et særligt vigtigt emne i Sparekassen Kronjyllands møder med kunderne.

- Der har været meget usikkerhed med først corona og siden både krig og inflation. Derfor har det været vigtigt for os at være tilgængelige og tæt på vores kunder. Det behov er der stadig, og derfor er vores strategiske fokusområde i 2023 også helt klart. Vi skal gøre det nemt og trygt at være kunde hos os, forklarer Klaus Skjødt.

Forberedt på renteudvikling

2022 blev også året, hvor renterne begyndte at stige, hvilket har givet betydelige kursfald på obligationer. Alligevel har Sparekassen Kronjylland i modsætning til mange af konkurrenterne positive kursreguleringer. De er ovenikøbet steget fra 126 millioner kroner til 194 millioner kroner.

- Vi har gennem nogle år forberedt os på, at renterne på et tidspunkt ville stige. Desuden er vi altid meget forsigtige med placeringen af vores egenbeholdning, og derfor har vi haft en renteafdækning, så vores renterisiko var meget tæt på nul. Et år som 2022 bekræfter os i, at det er den rigtige strategi, mener Klaus Skjødt.

Mens kursreguleringerne er positive trækker nedskrivningerne ned med 55 millioner kroner, mens de i 2021 bidrog positivt med 55 millioner kroner. Ifølge Klaus Skjødt er det særligt den usikre samfundsøkonomi, der er årsagen til ændringen.

- Vores kunder er generelt meget robuste, og det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om tab, men reservationer til mulige tab. Den økonomiske udvikling med blandt andet inflation, energipriser og mulig recession giver en naturlig usikkerhed hos nogle kunder, ligesom det slår ud i vores beregninger af mulige tab. Samlet er nedskrivningerne dog fortsat på et fornuftigt, lavt niveau, understreger Klaus Skjødt.

Solidt fundament

Sparekassen Kronjylland føler sig generelt godt forberedt på de økonomiske udfordringer, som samfundet aktuelt står midt i.

- Vores kreditkvalitet er god, og kapitalgrundlaget er stærkt, så vi har forberedt os på situationen. Derudover har vi ledelsesmæssige skøn på 208 millioner kroner reserveret til eventuelle kreditmæssige nedskrivninger i 2023. Der må aldrig være tvivl om vores soliditet, og derfor tænker vi altid langt frem og arbejder blandt andet med fem-årige kapitalplaner. Den forsigtige tilgang gør, at vores kunder altid kan være trygge ved at være kunder hos os, forklarer Klaus Skjødt.

Kapitalprocenten er ved årsskiftet på 23,8, hvilket giver en overdækning på 14,4 procentpoint i forhold til det individuelle solvensbehov. Det svarer til 3,6 milliarder kroner.

Usikkerheden om samfundsøkonomien, overenskomstforhandlinger og de generelle prisstigninger i samfundet har ifølge Klaus Skjødt gjort det særligt vanskeligt at sætte tal på forventningerne for 2023. Derfor opererer Sparekassen Kronjylland også med et spænd i forventningerne, der lyder på et resultat på mellem 550 millioner og 600 millioner kroner før skat, hvilket altså er på niveau med årets resultat.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13

Billeder

Adm. direktør Klaus Skjødt kan se tilbage på et meget travlt år i Sparekassen Kronjylland.
Adm. direktør Klaus Skjødt kan se tilbage på et meget travlt år i Sparekassen Kronjylland.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Pressemeddelelse

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g

Jan Ulsø Madsen nyt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland27.3.2025 08:19:25 CET | Pressemeddelelse

Tidligere adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, er netop blevet valgt til bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland. Han kommer med en meget solid erfaring fra den finansielle sektor. Senest som adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, hvorfra han efter eget ønske fratrådte sidste sommer. Tidligere har Jan Ulsø Madsen blandt andet været landedirektør i BankNordik, og inden da var han regionsdirektør i Danske Bank, hvortil han kom fra BG Bank, da de fusionerede. Det er således et særdeles erfarent og kompetent bestyrelsesmedlem, der nu bliver tilføjet til garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele Danmark. Jan Ulsø Madsen kender til alle dele af bankdriften og glæder sig nu til at bidrage til Sparekassen Kronjyllands fortsatte vækst. Udover bestyrelsesposten i Sparekassen Kronjylland er Jan Ulsø Madsen aktiv på en række områder blandt andet som formand i håndboldklubben KIF Kolding Elite A/S, der har til huse i hans hjemby, Kolding. Repræsentantskabet i Sparekass

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye