Regionsrådsformand: Vi skal have ekstern ekspert til at hjælpe os med undersøgelse af 112
20.9.2021 12:32:59 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden fik den 14. september en mundtlig orientering om situationen i 112 af direktør i Akutberedskabet Freddy Lippert, og politikerne drøftede herefter, hvordan en undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i en række artikler i Berlingske, skal foregå. Og besluttede, at det endeligt skulle vedtages på regionsrådsmødet 21. september.
”Vi tager historierne om forsinkede opkald til 112 meget alvorligt, og vi skal lynhurtigt have klarlagt sagen, så vi ved, hvad vi skal handle på politisk. Derfor er arbejdet med at indsamle data og undersøge sagen gået i gang. Og jeg lægger op til, at vi får en ekstern ekspert til at hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål, og udfordre os på det, vi gør,” siger Lars Gaardhøj (S), der ønsker, at der lander en afrapportering til politikerne til Forretningsudvalget 5. oktober.
For straks at kunne rykke på bestillingen fra politikerne, har administrationen sikret sig, at Mads Koch Hansen, der har haft en række ledende poster indenfor det danske sundhedsvæsen og som har et indgående kendskab til akutområdet, kan træde til. Han har ti års erfaring som ambulancelæge og var i tre år leder af akutlægebilen i Horsens.
”Vi skal have genoprettet tilliden til 112, så for mig er det vigtigt, at vi straks kommer i gang, får afdækket, hvad problemerne er – og får gjort noget ved det,” siger Lars Gaardhøj, der mener, at Mads Koch kan være med til at stille de rigtige spørgsmål og håber, at kollegerne i regionsrådet vil bakke op om den eksterne ekspert.
Fakta – Mads Koch Hansen
- 52 år, bor i Fredericia, speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin
- Rådgiver og konsulent indenfor sundhed og ledelse www.madskoch.dk
- 2015-2020 Lægelig direktør Sygehus Lillebælt
- 2010-2015 Formand for Lægeforeningen
- 2008-2015 Ledende overlæge og overlæge
Yderligere info via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
Region Hovedstaden får cirkulært byggeri til at virke i praksis4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Region Hovedstaden samlet kommuner, virksomheder og forskere om nye måder at bygge på, der sparer både råstoffer og CO2. Og regionen går forrest og genbruger jord og byggematerialer i nye byggeprojekter.
Operation af knæ og hofter er blevet speedet op2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi i Gentofte giver en mere ensartet og forudsigelig udnyttelse af operationslejerne – og langt de fleste dage klarer de erfarne kirurger og deres faste operationshold fire patienter pr. leje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
