Region Hovedstaden

Regionsrådsformand: Sænk taksten på Øresundsbroen

Del
Billigere takster over Storebæltsbroen er en del af regeringens udspil til finanslov, og regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), opfordrer til også at nedsætte taksten på Øresundsbroen.

Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden og næstformand i Greater Copenhagen, opfordrer transportminister Ole Birk Olesen (LA) til også at kigge på en takstnedsættelse på Øresundsbroen:

- Hvis det bliver billigere at krydse broen, bliver det mere attraktivt for mennesker og virksomheder at pendle, handle og samarbejde på tværs af Øresund. I Greater Copenhagen skal vi tiltrække internationale talenter og investeringer ved at være en attraktiv metropol at bo, arbejde og drive virksomhed i. Derfor kan jeg kun opfordre regeringen til at knytte Greater Copenhagen tættere sammen ved at gøre det billigere at komme frem og tilbage over broen, som er helt central i metropolen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige. Der bor ca. 4 mio. mennesker i metropolen, som også rummer 11 universiteter, Københavns Lufthavn og Øresundsbroen.

For yderligere information kontakt pressevagten i Region Hovedstaden på tlf.: 70 20 95 88.

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye