Regionsrådet: Vi skal sikres en løbende orientering af situationen i Akutberedskabet

På et ekstraordinært møde i Forretningsudvalget tirsdag eftermiddag og efterfølgende på regionsrådsmødet i aften blev der fulgt op på redegørelsen om kø-opkald til 112 fra den eksterne undersøger Mads Koch Hansen.

Efter den mundtlige redegørelse fra Mads Koch Hansen og den efterfølgende drøftelse i Forretningsudvalget i sidste uge havde regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) bedt koncerndirektionen forberede en sag med en samlet normering til hele Akutberedskabet på 10 mio. kr. og et oplæg til hvilke handlinger og løsninger, som kan imødekomme de 17 anbefalinger, som den eksterne ansøger havde fremlagt i en 76 sider lang skriftlig redegørelse (se fakta nedenfor).

• Læs også Regionsrådsformand: Vi skal se samlet på hele Akutberedskabet

”Jeg er glad for, at der var bred opbakning i regionsrådet til den plan, der er lagt frem med en samlet bevilling på 10 mio kroner, men der blev også udtrykt et klart krav til Akutberedskabet, om at politikerne vil sikres, at de løbende holdes orienteret om situationen vedrørende 112 og Akutbredskabet som helhed,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj efter aftenens møde.

Til møde i Forretningsmødet 7. december skal administrationen derfor præsentere en model, som fortløbende sikrer den løbende orientering af Forretningsudvalget, ligesom administrationen på mødet vil redegøre for overvejelser om den ledelsesmæssige udfordring i Akutberedskabet.

Bedre brug af ressourcerne

På mødet den 7. december skal Akutberedskabet også give en status for arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på 112 Vagtcentralen.

”Der skal først og fremmest sikres flere medarbejdere til at tage telefoner, når borgerne ringer om hjælp, men der er et øget pres på hele akutområdet. Derfor bliver der her i efteråret bl.a. indført en ny praksis, så Akutberedskabet bruger ambulanceberedskaberne smartere og forbedrer responstiderne. De skal prøve at erstatte nogle af ambulanceturene (B-kørsler) med en siddende transport. Det skal selvfølgelig ske i dialog med borgeren, så vi er sikre på, at borgeren er tryg ved en siddende transport sammen med en paramediciner. Og så kan ambulancen blive frigivet til mere akutte kørsler,” siger Lars Gaardhøj.

Han understreger, at alle problemer på akutområdet ikke er løst med den ekstra bevilling på 10 mio. kroner: ”Det her er blot første skridt, og vi kommer til at følge det tæt i Forretningsudvalget – også efter den 7. december. Borgerne skal have tillid til, at de får hurtig og kompetent hjælp, når de ringer 1813 og 112 - og vi vil have et godt arbejdsmiljø i akutberedskabet, så medarbejderne kan gå stolte og glade på arbejde, og hvor der er tillid mellem ledelse og medarbejdere. Det har vi bedt koncerndirektionen får styr på.”

 

Fakta – Mads Koch Hansens anbefalinger - og administrationens løsningsforslag

Sikring af hurtigt respons og bedre brug af akutressourcerne

Anbefaling 1: Det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til at håndtere opkald i henhold til servicemål. Jeg vil anbefale, at der etableres en bufferfunktion, som kan inddrages ved travlhed, og som er hurtig at aktivere.

Løsning: Akutberedskabet har allerede igangsat en række tiltag, der skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen. På den korte bane omfatter dette interne omprioriteringer af personaleressourcer til 1-1-2 funktionen, ligesom der arbejdes med at få det eksisterende personale til at tage flere vagter, og der ses på mulighederne for anvendelse af andre faggrupper til indledningsvist at tage opkald til 1-1-2 Vagtcentralen og videresende til relevante medarbejdere. På den lidt længere bane ses der på en genberegning af fremmødebehovet og, i forlængelse heraf, rekruttering og oplæring af ekstra årsværk, som skal sikre tilstrækkelig kapacitet. Det omfatter, at 1-1-2 funktionen overdimensioneres i en midlertidig periode for at skabe en bufferkapacitet. Foruden øget bemanding arbejder Akutberedskabet på en række andre initiativer, der skal aflaste personalet på 1-1-2 Vagtcentralen fx teknisk løsning for viderestilling af ikke livstruende opkald til 1813 og udskillelse af en særlig funktion for akutte ambulancebestillinger fra praktiserende læger og hospitaler.

Akutberedskabet skal give en status for arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til forretningsudvalgets møde den 7. december 2021.  

Anbefaling 2: Der skal laves actioncard for håndtering af køopkald med henblik på at give den bedst mulige understøttelse af den enkelte vagtleder. Med andre ord: Hvornår skal der sendes en kørsel A-ambulance, og hvornår skal man afvente, at en sundhedsfaglig visitator kan ringe tilbage til indringer?

Løsning: Akutberedskabet skal frem mod forretningsudvalgets møde den 7. december 2021 udarbejde et actioncard for vagtledernes og AMK-lægernes håndtering af køopkald med henblik på at sikre entydige arbejdsgange ved køopkald og en klar ansvarsplacering. Det er formålet, at alle vagtledere og AMK-læger skal være trænet i håndteringen af køopkald med afsæt i actioncardet, og at de sundhedsfaglige visitatorer skal kende arbejdsbeskrivelsen i actioncardet og vide, at et køopkald håndteres ensartet hver gang.

Anbefaling 3: Jeg mener ikke, at der pr. automatik altid skal sendes en ambulance, når et opkald ikke besvares efter andet forsøg. Men i nogle tilfælde skal der. Jeg anbefaler, at proceduren ved manglende kontakt fastholdes, men at antallet af “mistede opkald” skal reduceres. Automatisk afsending af ambulancer med udrykning vil belaste ambulancetjenesten unødigt og beslaglægge en del af ambulancekapaciteten, som så ikke kan bruges til de mest syge.

Løsning: Den nuværende praksis med sundhedsfaglig vurdering af respons på alle indkomne elektroniske blanketter fastholdes og understøttes af udarbejdelse af actioncard for håndtering af køopkald, jf. løsningsforslag under anbefaling 2. Det understreges, at antallet af elektroniske blanketter med "Ingen kontakt til AMK" forudsættes reduceret væsentligt i forhold til sommerens niveau. 

Der udarbejdes desuden en audit af de 588 hændelser, hvor det i perioden 1. juni til 31. august 2021 ikke har været muligt at viderestille et opkald til 1-1-2 Vagtcentralen, hvilket således har resulteret i en opdateret blanket med "Ingen kommentar til AMK". Formålet er en fuld afdækning af, hvorvidt den øgede ventetid ved viderestilling af opkald henover sommeren har haft sundhedsfaglige konsekvenser samt hvilken læring, der kan uddrages herfra. Resultaterne forlægges på møde i Forretningsudvalget den 7. december 2021.

Anbefaling 4: Jeg anbefaler, at der ledelsesmæssigt følges op på alle køopkald, og at tallene fjernes fra de tavler, som de ansatte sidder med (wallboard). Data skal i stedet være synlig for de ansvarlige ledere ellers deres stedfortrædere. Det vil betyde, at frontpersonalet ikke dagligt konfronteres med “historiske tal”, som ikke kan udbedres, men at der er tryghed om, at udfordringer er kendt og bliver håndteret på lederniveau (et tilsvarende initiativ er implementeret i Region Syddanmark). 

Løsning: Akutberedskabet skal, i samarbejde med medarbejderne ved 1-1-2 Vagtcentralen, udarbejde et konkret oplæg til, hvordan data kan være tilgængelige for medarbejderne på en måde, som ikke bidrager til at øge medarbejderstress. Løsningen skal samtidig sikre, at der ledelsesmæssigt følges op på køopkald. Forslaget drøftes i VMU.

 Anbefaling 5: Jeg anbefaler, at der videreudvikles på mulighederne for visitation af ambulanceture. Dette har været afprøvet og vil kunne medvirke til at reducere presset på ambulancetjenesten og sikre bedre udnyttelse af det samlede beredskab. Det skal overvejes, om man kan tilføje sygetransporter, som kan disponeres mere akut til de borgere, der har et transportproblem, men ikke er alvorligt syge (man har allerede etableret “fremskudt visitation” med paramedicinere, som i nogle tilfælde kører ud og vurderer det bedste respons fra akutsystemet). 

Løsning: Konkret igangsættes i løbet af efteråret 2021 en ny praksis, hvor ambulancepersonalet kan ringe til Regionens Vagtcentral og bestille en akut siddende transport til borgere, som skal indbringes til en akutmodtagelse, og som kan klare transporten til hospitalet i en siddende transport fremfor i en ambulance. Dette sker i dialog med borgeren, så det tilsikres, at det er en løsning, som borgeren er tryg ved. Herefter vil ambulancen blive frigivet til nye kørsler.  

Region Hovedstadens Akutberedskab har herudover allerede iværksat en målrettet fremskudt indsats kaldet ’Den præhospitale visitation’ (PHV) med det formål at hjælpe borgerne bedst muligt og at aflaste ambulancetjenesten og dermed reducere responstiden. Den præhospitale visitatorfunktion er et mindre, men medicinsk fuldt udstyret køretøj, der er bemandet med én paramediciner, der sendes ud til udvalgte disponerede B kørsler for at (re)vurdere borgerens behov for hjælp. De foreløbige erfaringer viser, at flere af de disponerede B-kørsler rent faktisk har kunnet imødekommes med en mindre respons uden belastning af akutmodtagelser eller traumecentre. I stedet har borgerne fået vurderet deres skade og efter behov fået iværksat relevant indsats præhospitalt, mens ambulancerne kan sendes til andre livstruende skader og sygdom.

På længere sigt bedes Region Hovedstadens Akutberedskab udarbejde et samlet fremadrettet oplæg til, hvordan der sikres en hensigtsmæssig visitation af ambulancer og siddende patienttransporter, med henblik på at sikre bedst mulig anvendelse af den samlede ambulancetjeneste. Det kan ligeledes eventuelt være relevant med en fællesregional drøftelse af området i regi af Danske Regioner. 

 Anbefaling 6: Jeg anbefaler, at man undersøger mulighederne for større sammenhæng og samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler. Dette ville kunne give mulighed for at hjælpe hinanden i spidsbelastningsperioder. Ligeledes bør det undersøges, om der er andre aktører (offentlige eller private), som kan deltage i supplerende indsatser ved spidsbelastningsperioder.

Løsning: Koncerndirektionen vil sikre, at forslaget drøftes i regi af Danske Regioner med henblik på at få afsøgt de tekniske såvel som politiske muligheder for større sammenhæng og samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler.

Medarbejder udvikling og trivsel   

Anbefaling 7: Jeg anbefaler, at der laves en overordnet vurdering af, om den ledelsesmæssige tillidskrise kan løses med den nuværende ledelsesstruktur.

Løsning: Se beskrivelse til løsning i forlængelse af anbefaling 8 nedenfor. 

Anbefaling 8: Jeg anbefaler, at der arbejdes med en kultur, der fremmer tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere.

Løsning: Akutberedskabet har styrket ledelseslaget med nye faglige kompetencer. Der er konstitueret en lægefaglig chef i Regionens Vagtcentral med 1-1-2 som det primære fokus, samt en sygeplejerfaglig enhedschef. Disse vil sammen med Vagtcentralchefen udgøre den samlede ledelse af 1-1-2. Koncerndirektionen vil i samarbejde med Akutberedskabet gennemgå ledelsesstrukturen i det samlede Akutberedskab med henblik på at sikre en hensigtsmæssig opgaveløsning, skabe et bedre arbejdsmiljø samt grundlag for tydelige ledelsesveje. Samtidig vil Koncerndirektionen ligeledes i samarbejde med Akutberedskabet udarbejde en plan for, hvordan der skal arbejdes med ledelseskulturen i Akutberedskabet, så den fremmer tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere. Planen for arbejdet præsenteres på forretningsudvalgsmøde den 7. december 2021.

 Anbefaling 9: Jeg anbefaler, at driftsudfordringer løbende håndteres ledelsesmæssigt med inddragelse af medarbejderne. 

Løsning: ​​​Akutberedskabet skal med inddragelse af medarbejderne, herunder i regi af Virksomheds-MedarbejderUdvalg (VMU), arbejde på, at medarbejderinddragelse foregår løbende, så driftsudfordringer fremover løses i et tæt samspil mellem ledelse og medarbejdere.

Anbefaling 10: Jeg anbefaler, at der arbejdes målrettet med fastholdelse af medarbejdere. 

Løsning: ​​Akutberedskabet skal arbejde på en plan for fastholdelse af medarbejdere. Arbejdet med flere af de øvrige anbefalinger fx styrket ledelse, faglig udvikling og tilstrækkelig kapacitet forventes også at have betydning for Akutberedskabets evne til at fastholde medarbejdere.

Faglig udvikling    

Anbefaling 11: Jeg anbefaler, at der arbejdes med muligheder for klinisk tilknytning og faste dage i ambulancetjenesten for sygeplejerskerne på 1-1-2 Vagtcentralen. 

Løsning: Akutberedskabet skal, med inddragelse af medarbejderne via VMU, undersøge mulighederne for, at sygeplejerskerne ved 1-1-2 Vagtcentralen får faste dage i ambulancetjenesten og evt. dage med klinisk arbejde i fx akutmodtagelserne. Hospitalerne inddrages i en drøftelse af det sidstnævnte. Formålet er at understøtte tværgående læring og sikre større afveksling for sygeplejerskerne. 

Det er afgørende, at sygeplejerskerne tages med på råd ift. deres ønsker og tanker om forslaget, og at der ses på modeller med mulighed for at tage hensyn til den individuelle medarbejders ønsker og behov. Der har tidligere været en mulighed for, at sygeplejerskerne kunne have dage i ambulancetjenesten, men det har ikke været sat i system.  

Anbefaling 12: Jeg anbefaler, at der tilbydes kompetenceudvikling indenfor fagområdet, og at der etableres et forum til faglig udvikling, hvor der gives mulighed for at samle flere medarbejdere ad gangen med tværfaglig deltagelse.

Løsning: Akutberedskabet skal udarbejde en plan for, hvordan der kan tilbydes relevant kompetenceudvikling indenfor fagområdet, og hvordan der kan etableres et eller flere faglige fora med tværfaglig deltagelse. Der er væsentligt, at planen tilrettelægges på en måde, der sikrer, at der frigøres tid for medarbejderne til at deltage i kompetenceudviklings aktiviteter og tværfaglige grupper. 

Anbefaling 13: Jeg anbefaler, at der tilbydes struktureret opfølgning ved faglig leder efter alvorlige hændelser, som har påvirket medarbejderen, eller efter perioder med særlig travlhed og i øvrigt ved behov. De tidligere muligheder for supervision ved kollega (eller faglig leder) anbefales genindført.

Løsning: Akutberedskabet skal hurtigst muligt genindføre muligheden for supervision ved kollega eller faglig leder. Der gives en status herpå til forretningsudvalgets møde i december 2021. Akutberedskabet har allerede besluttet at styrke den faglige ledelse af 1-1-2 Vagtcentralen, og model for struktureret supervision kan med fordel tænkes ind i dette. 

Anbefaling 14: Øget grad af fagligt samarbejde og udvikling omkring 1-1-2-håndtering med 1-1-2-alarmcentralerne (Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet). 

Løsning: Akutberedskabet har en løbende dialog med Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab. Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab vil blive inviteret ind til en dialog om, hvordan samarbejdet kan styrkes fx med etablering af et fagligt forum, hvor udviklingsmuligheder kan drøftes. 

Anbefaling 15: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge samme tidsangivelse fra Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab ved viderestilling af 1-1-2-opkald, da forskellen på 22 og 29 sekunder ikke kan forklares ud fra en sundhedsfaglig betragtning. 

Løsning: Akutberedskabet vil tage emnet op ifm. den videre dialog med Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab, jf. løsningsforslag under anbefaling 15. 

Anbefaling 16: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge ens kvalitetsdata i alle regioner. 

Løsning: Koncerndirektionen vil løfte forslaget om et udviklingsarbejde, der sigter mod etablering af ens kvalitetsdata i alle regioner, via relevante mødefora i regi af Danske Regioner.

Borgeroplysning

Anbefaling 17: Jeg anbefaler en fortsat indsats for hensigtsmæssig brug af de borgerrettede akutte tilbud, herunder 1813, 1-1-2 og egen læge. 

Løsning: Relevante koncerncentre skal, med inddragelse af Akutberedskabet, undersøge behov og muligheder for bedre borgerettet kommunikation om regionens akutte tilbud, herunder 1-1-2, 1813 og egen læge. Der vil ligeledes blive taget initiativ til en dialog med PLO-H. Endelig kan det være relevant, at koncerndirektionen rejser problemstillingen via Danske Regioner, da sommerens øgede pres på de akutte tilbud er set i hele landet.