Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden

Antallet af daglige rygere falder fortsat, men der er flere, som bruger snus og andre nikotinprodukter. De største stigninger ses blandt de 16 til 24-årige kvinder og de 25 til 34-årige mænd. Det viser tal fra den nyeste Sundhedsprofil, der har spurgt borgerne ”Hvordan har du det?” 

• Selvom det er positivt, at færre ryger, så er det meget bekymrende, at flere bruger snus og andre nikotinprodukter. Der er desværre nok mange unge, som ikke ved, hvor skadeligt det er. Snus og andre nikotinprodukter øger risikoen for hjerte- og karsygdomme og kræft – og de store mængder nikotin er enormt afhængighedsskabende. Det skal vi tage meget seriøst. Der kommer hele tiden nye produkter til, som sælges i farverige indpakninger, som taler til unge og fjerner fokus fra, at det er farlige produkter på linje med cigaretter. Med lovgivning prøver vi at stoppe brugen, men tallene viser tydeligt, at det går den forkerte vej, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S).

Sundhedsprofilen viser også, at hver tredje unge mand og næsten halvdelen af alle unge kvinder i Region Hovedstaden selv synes, at de bruger for meget tid på skærmen i deres fritid. Stadig flere føler sig stressede, og mange føler sig stadigt ensomme.

Sundhedsprofilen, som udkommer hvert fjerde år, giver et indblik i hvordan borgerne selv ser deres sundhed og vaner inden for fysisk aktivitet, søvn, ensomhed og meget mere. I alt har 41.822 borgere i alle 29 kommuner i Region Hovedstaden svaret.

Unge mænd drikker for meget på én gang

Når det handler om alkohol, drikker flere end hver femte unge mand fem eller flere genstande på en gang ugentligt, og i aldersgruppen + 65 år drikker hver tredje mand også mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

• Flere holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højest 10 genstande om ugen. Rapporten viser også, at vi er blevet mere fysisk aktive, og at tidligere års stigning af antal mennesker med svær overvægtigt ser ud til at være stagneret. Det, vidner om, at det mangeårige fokus på at få danskerne til at spise sundere, ryge og drikke mindre og bevæge sig mere bærer frugt. Men vi er desværre stadig langt fra i mål, når vores unge drikker for meget og stadig flere bruger nikotinposer, siger lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden Erik Jylling.

Stress er ulige fordelt

Pulsen stiger, hjertet banker og hovedet kan ikke følge med. Hver tredje af alle borgere scorer højt på stressskalaen, og det gælder specielt personer med grundskolen som højeste gennemførte uddannelsesniveau. Samme gruppe melder også oftere om smerter i kroppen og hovedpine sammenlignet med borgere med længere uddannelse.

• Sundhedsprofilen viser en klar ulighed i sundhed, og selvom det ikke er ny viden, så bekræfter de nye resultater, at vi skal gøre endnu mere for at sikre større lighed, også når det gælder sundhed. At borgerne med de korteste uddannelser er hårdere ramt på både fysisk og psykisk sundhed end den øvrige befolkning, er et ansvar, vi som sundhedsvæsen skal tage på vores skuldre. Den nye sundhedslov skal gøre op med uligheden i sundhed, og i sundhedsrådene skal kommuner og regioner finde fælles fodslag om at se på en mere social fordeling af sundhedstilbud og forebyggelsesindsatser, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

 

Kort om undersøgelsen

• Sundhedsprofilen har samlet resultater fra spørgeskemaer sendt til 314.550 borgere i hele landet. I Region Hovedstaden har 41.822 borgere ud af 100.500 svaret. Det giver en svarprocent på 42.
• De yngste svarer i mindst omfang, mens borgere på 55 år og derover deltager mest – et mønster, der går igen fra tidligere undersøgelser. Kvinder svarer desuden oftere end mænd. De forskelle er der taget højde for i analysen, så rapporten samlet set afspejler befolkningen.
• Sundhedsprofilen udkommer hvert fjerde år, hvilket giver mulighed for at følge udvikling i borgernes selvrapporterede sundhed.
• Resultaterne for Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen er samlet i en regional rapport, mens Statens Institut for Folkesundhed har udsendt en samlet national rapport.

 

Udvalgte resultater:

Rygning og andre nikotinprodukter

• Andelen af borgere, som ryger dagligt, er faldet gradvist fra 16 % i 2017 til 13 % i 2021 og til 10 % i 2025.
• Fra 2017 til 2025 ses de største fald i daglig rygning blandt de 16-24-årige mænd og kvinder (fra 16 % til hhv. 5 % og 4 %).
• Brug af andre nikotinprodukter stiger fortsat – både andelen som dagligt bruger e-cigaretter/vapes (fra 1,6 % i 2017 til 3,0 % i 2025) og andelen som dagligt bruger røgfri tobak/nikotinposer (fra 2,1 % i 2021 til 3,2 % i 2025).
• De største stigninger i daglig brug af røgfri tobak/nikotinposer ses blandt de 16-24-årige kvinder (fra 3,3 % til 7,3 %) og de 25-34-årige mænd (fra 5,4 % til 9,4 %).

 

Alkohol

• Andelen af borgere, der drikker over 10 genstande om ugen, er faldet gradvist fra 21 % i 2017 til 16 % i 2025.
• Den største andel, der drikker over 10 genstande om ugen i 2025, ses blandt de 80+ årige mænd (33 %).
• 16 % af borgerne har ikke drukket alkohol det seneste år, og denne forekomst er steget gradvist siden 2013, hvor den var på 11 %.

 

Søvn, skærm og fysisk aktivitet

• Lav fysisk aktivitet i fritiden og opfyldelse af anbefalinger går den rigtig vej:
  • Lav fysisk aktivitet er faldet fra 18 % i 2021 til 15 % i 2025.
  • Andelen, som ikke opfylder WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet faldet fra 54 % i 2021 til 47 % i 2025.
• Andelen, der sover mindre end Sundhedsstyrelsen anbefaler, er steget fra 25 % i 2021 til 29 % i 2025
• Søvnkvaliteten er også blevet værre og andelen som er generet af træthed stiger:
  • Der er sket en gradvis stigning i andelen af borgere, som er meget generet af søvnproblemer, fra 13 % i 2017 til 16 % i 2025.
  • Den største stigning ses blandt de 45-54-årige kvinder (fra 17 % til 22 %).
  • Træthed generer hver femte borger og andelen er steget siden 2021.
• Mobilbrug inden sengetid ses hos næsten halvdelen af borgerne: 43 % af borgerne bruger deres mobil i sengen, lige inden de lægger sig til at sove.
• Selvvurderet høj skærmtid er især udbredt blandt unge og de højtuddannede: andelen er mindst blandt borgere med erhvervsfaglig uddannelse (14 %) og størst blandt borgere under uddannelse (39 %).
• Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i alderen 16-24 år bruger mindst 2 timer om dagen på sociale medier.

 

Overvægt

• Moderat og svær overvægt er i 2025 på niveau med 2021, hvilket bryder den stigende tendens, der har været tidligere.
• Der er stadig stor social ulighed i svær overvægt: andelen er således større blandt borgere med grundskoleuddannelse (23 %) end blandt borgere med lang videregående uddannelse (8 %).

 

Fastfood, energidrik og sukkerfri sodavand

• Andelen som drikker energidrik og sodavand uden sukker er steget markant:
  • Andelen, der drikker energidrik mindst tre gange om ugen, er steget fra 3,2 % i 2021 til 5,7 % i 2025. For de 16-24-årige mænd er andelen steget fra 12 % i 2021 til 24 % i 2025.
  • Andelen, der drikker sodavand uden sukker mindst tre gange om ugen, er steget fra 22 % i 2021 til 28 % i 2025.
• 57 % af 16-24-årige mænd spiser fastfood mindst én gang om ugen. Til sammenligning er det 28 % i regionen samlet set.

 

Mental sundhed og ensomhed

• Andelen med psykisk mistrivsel er faldet siden 2021 men er stadig større end i 2017: I 2025 er der 6,1 % af borgerne, som har psykisk mistrivsel.
• Stress stiger fortsat og er mest udbredt blandt unge kvinder:
  • Der er sket en markant stigning i andelen med en høj score pa stressskalaen fra 25 % i 2017 til 30 % i 2021 og en mindre stigning til 31 % i 2025.
  • Den største andel for mænd ses blandt de 25-34-årige (35 %), mens den for kvinder ses blandt de 16-24-årige (51 %).

• Andelen med ensomhed er fortsat høj i 2025: fra 2021 til 2025 er andelen faldet fra 13 % til 11 %, men den er fortsat større end i 2017, hvor andelen var 8 %.

Download Region Hovedstadens regionale sundhedsprofil