Regionerne sætter ind mod brug af dyre private vikarbureauer

Danske Regioner vil sænke udgifterne til eksterne vikarer for plejepersonale til ca.140 millioner kroner om året. Det svarer til en reduktion på 50 pct. af forbruget i 2021. Det har Danske Regioners bestyrelse besluttet på sit bestyrelsesmøde torsdag d. 24. november.

Regionerne har derfor som mål, at flere medarbejdere lægger deres tid i faste stillinger. Enten på hospitalerne eller i interne vikarbureauer i regionerne. For at nå det mål har Danske Regioners bestyrelse vedtaget en handleplan med fem anbefalinger, som sammen skal sænke de samlede udgifter til vikarer.

- Vi ønsker grundlæggende, at medarbejdere ønsker at have faste stillinger på sygehusene frem for at søge ud i vikarbureauer. Det har vi meget stort fokus på. Blandt andet med at se på arbejdstilrettelæggelse og andre indsatser, der har betydning for arbejdsmiljøet. Men for at kunne lykkes med det, er vi nødt til at sætte ind mod det eksterne vikararbejde, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

- Det påvirker arbejdsmiljøet negativt, at man kan se kollegaer gå over i et vikarbureau og arbejde uden de forpligtelser, som alle andre har på arbejdspladsen. Det skal naturligvis løses på en måde, hvor vagtplanerne stadig hænger sammen, og patienterne får den hjælp, de har brug for.

Oprettelse af interne vikarbureauer – ingen eksterne uden udbud

Ud over den konkrete målsætning om at sænke de samlede udgifter med 50 pct. anbefaler bestyrelsen, at der fremover skal være et udbud før man bruger eksterne vikarbureauer. Det vil give regionerne mere hånd i hanke i forhold til eksterne lønudgifter.

Konkret opfordrer bestyrelsen til, at regionerne som udgangspunkt laver kontrakter og vilkår i rekrutteringen af eksterne vikarer på forhånd, så afdelingerne ikke presses til dyre nødløsninger.

Derudover opfordres alle regioner til at oprette interne vikarbureauer. De skal sikre, at hospitalerne fortsat har adgang til vikarer i regionen, når behovet opstår, for eksempel hvis en afdeling er ramt af sygdom blandt personalet.

- Den første og største prioritet er naturligvis, at patienterne får den rette omsorg. Nogle gange er det derfor nødvendigt at anvende vikarer. For medarbejdere, der ønsker at tage flere vagter eller blot ønsker mere fleksibilitet i arbejdslivet, skal vi sikre, at det stadig er attraktivt at arbejde i regionernes interne vikarbureauer, siger Anders Kühnau.

Flere seniorer og tættere samarbejde

Under corona-krisen blev der taget flere initiativer, som gjorde det mere attraktivt for efterlønsmodtagere og pensionister at trække i arbejdstøjet på hospitalerne. Danske Regioners bestyrelse opfordrer regionerne til at overveje, om der også fremover er mulighed for at tilknytte tidligere ansatte, som har lyst til at tage en ekstra tørn i sundhedsvæsenet.

Sidst med ikke mindst opfordrer bestyrelsen til et tættere samarbejde og videndeling på tværs af regioner. Endnu stærkere koordinering vil også være med til at sænke vikarforbruget, siger Anders Kühnau.

- Der bliver fundet mange lokale løsninger ude på hospitalerne, som får vagtplanerne til at hænge sammen. Vi skal være endnu bedre til at dele de gode erfaringer med hinanden. For i fællesskab har vi bedre mulighed for at få flere tilbage i faste stillinger på hospitalerne, siger han.