Regioner og praktiserende speciallæger styrker indsatsen i psykiatrien
Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Aftalen indebærer bl.a., at klinikpersonale får mulighed for at bidrage til, at de praktiserende psykiatere kan behandle flere patienter.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har netop indgået aftale om en modernisering af de praktiserende psykiateres speciale under overenskomsten. Aftalen beskriver, hvilke voksne psykiatriske patienter, der bedst behandles i speciallægepraksis. Samtidig lægger aftalen op til flere fleksible behandlingsforløb med større brug af klinikpersonale, så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid.
Forventningen er kortere ventelister
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen er glad for den faglige modernisering:
- Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere. Derfor er vigtigt for os, at vi i fællesskab gør det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter, og dermed har vi forventning om kortere ventelister. siger Heino Knudsen.
Også FAPS ser positivt på moderniseringen, siger formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier:
- De 138 praktiserende psykiatriske praksis-klinikker behandler årligt godt 59.000 patienter, og de vil fremover kunne hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl. Det er en stor fordel, for afstand kan være en barriere for patienterne ift. at søge psykiatrisk behandling.
Behandling i fokus
Heino Knudsen og Ann-Louise Reventlow-Mourier lægger også vægt på, at ingen patienter får uhensigtsmæssigt lange forløb:
- Patienterne i speciallægepraksis skal selvfølgelig afsluttes på en god måde, siger Heino Knudsen og fortsætter:
- Nogle patienter kan afslutte deres behandling i speciallægepraksis, mens andre f.eks. skal følges op og færdiggøre behandlingen hos deres egen praktiserende læge. Det vil sikre plads til behandling af nye patienter. Behovet er stort, så det er vigtigt, at der er et fokus på at få behandlet mange patienter hos de praktiserende psykiatere, som regionerne opretter ydernumre til, lyder det fra Heino Knudsen.
Ann-Louise Reventlow-Mourier peger desuden på, at moderniseringen understøtter både den politiske og faglige ti-årsplan for psykiatrien og planerne om at styrke det nære sundhedsvæsen:
- Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge psykiatriens behandlingsindsats, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen.
Fakta:
- Aftalen træder i kraft 1/6 2023
- Cirka 29.000 gange årligt opstartes behandling af voksne patienter hos praktiserende psykiatere
- I 2021 blev godt 59.000 patienter behandlet i psykiatrisk speciallægepraksis
Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 107 fuldtidspraksis og 31 deltidspraksis inden for specialet psykiatri (31-12-2023)
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionalvalget i tal26.11.2025 14:38:27 CET | Pressemeddelelse
Kort og godt: Få resultater fra regionalvalget 2025 i overskuelig form
Demokratiet vandt til regionalvalget 202519.11.2025 14:57:05 CET | Pressemeddelelse
Med en flot stemmeprocent til kommunal- og regionalvalget formår Danmark at bryde en nedadgående tendens for valgdeltagelsen i Europa. ”Jeg har ikke set den brudt før. Det er entydigt positivt. Demokratiet har vundet,” siger Kasper Møller Hansen, professor ved København Universitet.
Valgets betydning for Danske Regioner19.11.2025 07:29:37 CET | Pressemeddelelse
Fordelingen af mandater til bestyrelsen i Danske Regioner tegner sig nu efter regionalvalget den 18. november 2025. Den nye bestyrelse vælges formelt på et konstituerende bestyrelsesmøde i forbindelse med Regionernes Politiske Topmøde den 26. marts 2026, hvor der også vælges formand og næstformand.
Danske Regioner: Ærgerligt at PLO har afbrudt forhandlinger2.11.2025 10:00:39 CET | Pressemeddelelse
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har valgt at afbryde forhandlingerne om en ny étårig overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
