Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri
19.12.2025 10:15:04 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.

Danske Regioner offentliggør i dag nye nøgletal for årene 2020-2024, som giver et indblik i hvordan det går med psykiatrien i Danmark.
På landsplan stiger antallet af børn og unge i psykiatrien fortsat, og i 2024 var der 46.000 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Det svarer til en stigning på 21 pct. siden 2020. I voksenpsykiatrien er der sket et mindre fald til i alt 115.000 patienter.
Og regionerne er særligt udfordrede, når det kommer til overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. I fjerde kvartal 2024 blev kun en femtedel af de børn og unge, der blev henvist til udredning i psykiatrien færdigudredt inden for 30 kalenderdage.
Jacob Klærke, der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, siger:
"Vi er overhovedet ikke tilfredse med, at vi ikke overholder udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Vi ved, at de lange ventetider har store konsekvenser for børn og forældre. Det er vi bekymrede over, og det har vores store opmærksomhed sammen med at sikre høj faglig kvalitet. Tallene bekræfter desværre det vi allerede ved: At børne- og ungdomspsykiatrien er ekstremt presset, og at vi endnu ikke er lykkedes at vende udviklingen trods flere tiltag."
Stigning i ansatte i psykiatrien
Nøgletallene viser, at regionerne bruger flere penge på psykiatrien. I alt 1,2 mia. mere i 2024 end i 2020. Pengene går blandt andet til at ansætte flere læger og sygeplejersker og øge antallet af sengepladser i psykiatrien.
På landsplan er der fra 2020 til 2024 blevet ansat flere læger og sygeplejersker. Særligt har der været en stor stigning i pædagogisk personale og socialrådgivere. Dog er der ikke en øgning indenfor lægesekretærer.
Det glæder Jacob Klærke, at regionerne lykkes med at ansætte mere personale, som har direkte kontakt med patienterne:
"Det er vi meget glade for. Personalet er den vigtigste forudsætning for at lykkes. Psykiatrien skal være en attraktiv arbejdsplads, som man ønsker at arbejde i og hvor man har lyst til at blive. Det skal vi gøre ved at sikre et godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder."
Flere initiativer på vej
I forbindelse med sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien er der igangsat en lang række initiativer, der over tid skal styrke og opbygge psykiatrien bredt.
Regionerne er i gang med at ligestille og integrere psykiatri og somatik. Integrationen skal bidrage til en bedre og mere sammenhængende indsats for alle patienter, herunder at patienter med både fysisk og psykisk sygdom får den rette behandling af høj kvalitet i tide.
Der er for nyligt lavet en aftale om udmøntning af 10-årsplanen, som bl.a. skal øge kapacitet i psykiatrien, siger Jacob Klærke, der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner:
"Mens vi opbygger en stærkere psykiatri, skal vi bruge ressourcerne klogt, så de ansatte i psykiatrien kan bruge så meget tid som muligt på patienterne. Vi skal fx have mere fokus på at understøtte og aflaste medarbejdere med effektiv brugervenlig IT og dygtige lægesekretærer. Digitale løsninger kan også gøre hjælpen mere tilgængelig for familierne; alt fra selv at booke tid, app’s med viden og gode råd til digitale behandlingstilbud. Det er vigtigt, at vi får kigget på hvordan vi bruger de ressourcer vi har her og nu bedst."
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen18.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, viser, at tre ud af fire er tilfredse.
Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres hospitalsophold18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det store flertal af patienterne er ”i høj eller meget høj grad tilfredse” med deres hospitalsophold. Det viser en ny store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP Somatik.
Flere unge søger stx i år frem for hhx17.3.2026 08:56:07 CET | Pressemeddelelse
Årets søgetal til gymnasierne viser, at søgningen til stx er steget en smule over næsten hele landet, mens den tilsvarende er faldet for hhx
Stort gennembrud i rensning af PFAS-forurenet jord16.3.2026 14:50:36 CET | Pressemeddelelse
To projekter, der har testet, hvordan man rense jord for PFAS ved at varme den op, er blevet en klar succes. Nu skal man finde ud af, hvilke PFAS-forureninger teknikken skal bruges på.
Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads6.3.2026 11:02:41 CET | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger til bl.a. pension, lønnet praktik til sygeplejersker og sætter fokus på fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum