Folketingets Ombudsmand

Region Syddanmark stopper praksis med tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler

Del

Region Syddanmark er nu holdt op med som standard at bruge klausuler om fortrolighed i fratrædelsesaftaler, der indgås mellem regionen og dens medarbejdere.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om regionens praksis, da han blev opmærksom på, at regionen havde skrevet til en borger, at det var en sædvanlig del af en fratrædelsesaftale i regionen, at regionen og den pågældende medarbejder aftalte, at aftalens indhold var fortroligt.

”En offentlig myndighed kan ikke på den standardiserede, generelle måde, som regionen har gjort, indgå aftale om tavshedsklausuler i forbindelse med fratrædelsesaftaler. Aftaler om fortrolighed vedrørende sådanne aftaler kræver, at der i det enkelte tilfælde er vægtige saglige hensyn, der begrunder, at det er nødvendigt at aftale fortrolighed omkring bestemte forhold. Jeg er derfor tilfreds med, at Region Syddanmark ikke længere som standard bruger sådanne klausuler,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Hvad gør Region Syddanmark nu

Region Syddanmark har oplyst, at den ikke mener at have håndhævet og heller ikke fremover agter at håndhæve tavshedsklausuler i allerede indgåede fratrædelsesaftaler. På den baggrund gør ombudsmanden ikke mere vedrørende regionens anvendelse af tavshedsklausulerne.

Regionen har også oplyst, at det vil kræve betydelige ressourcer at finde de personalesager frem, som indeholder en tavshedsklausul, og orientere de berørte medarbejdere om, at klausulen ikke vil blive håndhævet.

Ombudsmanden har derfor henstillet, at Region Syddanmark i stedet offentligt – f.eks. ved opslag på regionens hjemmeside eller gennem medierne – informerer om, at regionen ikke vil håndhæve tavshedsklausulerne, så (tidligere) medarbejdere har mulighed for at vide, at de ikke er bundet af en eventuel tavshedsklausul.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Tavshedspligt

Efter forvaltningslovens § 27 har offentligt ansatte tavshedspligt med hensyn til en række oplysninger, herunder:

  • Oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
  • Oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til bl.a. det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, og private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i forvaltningslovens § 27.

Det er ombudsmandens opfattelse, at en offentlig myndighed ikke på den standardiserede, generelle måde, som det var sket i regionen, kan indgå aftaler om tavshedsklausuler. Ombudsmanden mener, at en sådan aftale skal være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag. Aftalen vil skulle være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom forholdet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed vil skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål2.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 1021.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid

Ombudsmandens Børnekontor har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien28.6.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien. Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge. På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på: information til forældremyndighedsindehavere fiksering og fastholdelse husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue” inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen. Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmanden har undersøgt transport af indsatte i kriminalforsorgen26.6.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a

Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer14.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Ombudsmanden gik ind i sagen, fordi en journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt. Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer. ”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye