Region Syddanmark: Grossistvirksomheden Tridan/Quickparts er regionsvinder af ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”
22.5.2018 08:20:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I løbet af foråret har Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare opfordret landets arbejdspladser til at indstille deres bedste sundhedsinitiativ til konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”. Nu er regionsvinderne fundet. I Region Syddanmark fik Tridan/Quickparts flest stemmer og kåres dermed som regionsvinder.
Tridan/Quickparts, der holder til i Sønderborg, bliver regionsvinder med initiativet ’Lettere til mere overskud’. Med hjælp fra Sønderborg Kommunes tilbud, "virksomhed med overskud", blev en medarbejder nøgleperson og sundhedsambassadør gennem et kursus, og der blev indkøbt stepbræt, sjippetov, elastikker mm. til fri afbenyttelse. Desuden er sundhed med på dagsorden til deres møder, hvor der deles gode oplevelser og tips.
- Vi trængte til, at der skulle ske noget nyt til gavn for os medarbejdere, som ville give masser af energi til hverdagen. Alle ønskede en sundere livsstil, og det blev specielt tydeliggjort, da Sønderborg Kommunes Sundhedscenter målte sundhedsparametre på alle og fremlagde dem for os. Vi var en tung flok, som gerne ville af med nogle kilo, men manglede fælles fodslag omkring det, siger Tridans direktør, Willy Lorenzen.
Resultaterne af initiativet ses tydeligt
- På ca. fire måneder reducerede 17 medarbejdere i alt 56,5 kilo vægt og 58 cm i taljemål. Derudover har vi fået tilført energi, og det er sjovt for alle og sundere i længden. Hele personalegruppen har fejret de flotte resultater på restaurant, hvor vi har sat nye mål for fremtiden. Vores nye mål for de kommende fire-fem måneder er 20 fede kilo rent fedt og 20 cm i taljemål – og det er vi klare til at gennemføre. Vi italesætter sundhed meget. Der er intet pres, og hver især yder, som man selv føler er godt for en, siger direktør Willy Lorenzen.
- Tridan/Quickparts i Sønderborg er et godt bud på et sundhedsinitiativ, som er afprøvet med succes i praksis, og vi håber, at det kan inspirere andre arbejdspladser til øge sundheden blandt deres medarbejdere – ikke kun her i regionen men i hele landet, siger Jacob Winther, direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.
- Initiativet hos Tridan/Quickparts viser, hvordan arbejdspladsen spiller en oplagt rolle for at skabe mere bevægelse og sundhed. Det kan ske ved at uddanne sundhedsambassadører og indkøbe træningsudstyr som hos Tridan/Quickparts, men det kan også gøres på mange andre måder. Det vigtigste er, at det virker motiverende og passer til arbejdspladsen, siger Jacob Winther.
Fakta om konkurrencen
Det er arbejdspladserne, der selv har indstillet deres egne initiativer inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Alle i hele Danmark har kunnet stemme på i alt tre forskellige initiativer. Regionsvinderen er det initiativ, der har opnået flest stemmer i forhold til, hvor mange medarbejdere den pågældende arbejdsplads har. De fem regionsvindere går nu videre og dyster om at vinde selve ’Initiativprisen 2018’. Landsvinderen kåres 29. maj 2018, hvor der samtidig og som noget nyt uddeles en særpris for det bedste initiativ, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen.
Konkurrencen, ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”, bliver afviklet for andet år i træk og har i år kørt fra 1. marts til 17. maj 2018.
Konkurrencen er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv samt Falck, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Alice Godiksen Poulsen, salgsmedarbejder,
Tridan/Quickparts, ap@tridan.dk, 25 12 86 12
Jesper Hjorth Jespersen, kommunikationskonsulent,
Forsikring & Pension, 41 91 91 01
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
