Region Sjælland melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd
18.12.2020 10:57:27 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Region Sjælland har nu tilsluttet sig medlemmerne i Landdistrikternes Fællesråd. Fra årsskiftet indgår regionen dermed som den fjerde region i fællesrådets arbejde med at skabe vækst og udvikling i hele landet.
For regionsrådsformand Heino Knudsen er indmeldelsen et vigtig skridt i arbejdet med at udvikle den attraktive region.
- Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at blive medlem hos Landdistrikternes Fællesråd, så vi styrker arbejdet med at gøre det endnu mere attraktivt at bo, leve og besøge de mange gode landsbyer og lokalsamfund i vores del af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd er en stærk samarbejdspartner, der er lykkedes med at sætte udviklingen af landdistrikterne på den landspolitiske dagsorden. Den udvikling vil vi gerne bakke op om og være en del af.
For formand i Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er Region Sjællands indmeldelse et vigtigt skridt i arbejdet for et land i bedre balance.
- Med Region Sjællands indmeldelse er fire af landets fem regioner nu medlem af fællesrådet. Det er jeg på Landdistrikternes Fællesråds vegne meget stolt over. For hvert nyt medlem kan vi med endnu større tyngde tale landdistrikternes sag. Jeg ser frem til det løbende samarbejde med Region Sjælland, siger han og tilføjer:
- Region Sjælland repræsenterer stor geografisk variation og rummer et væld af interessante landdistrikter og landsbyer. Så jeg er overbevist om, at vi får stor gavn af hinanden i det fremtidige samarbejde. Samarbejdet er ikke alene til fælles gavn, det er til gavn for de borgere og iværksættere, der bor og skaber udvikling i landdistrikterne
Region Sjælland dækker over 17 kommuner fra Greve til Odsherred mod Kalundborg og til Lolland. I alt tæller regionens område knap 840.000 indbyggere.
- Region Sjælland har mange attraktive landsbyer og lokalsamfund, der danner ramme for mange menneskers liv. Hver tredje borger i regionen bor i de små og mindre byer på landet. Region Sjælland vil arbejde for at landdistrikterne også i fremtiden kan danne ramme for det gode liv, hvor folk kender og passer på hinanden, og hvor der er gode muligheder for at bo, arbejde, uddanne sig og stifte familie. Vi forventer at få god gavn af Landdistrikternes Fællesråd i det arbejde, mener Heino Knudsen.
Som Danmarks overordnede landdistriktsorganisation indsamler, deler og kommunikerer Landdistrikternes Fællesråd viden og erfaringer til gavn for landdistrikter og yderområder. Derudover afholder rådet løbende arrangementer, møder og netværksaktiviteter for medlemmerne. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har tidligere meldt sig ind i fællesrådet i løbet af 2020.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum