Region Sjælland går igen ned i COVID-19 beredskab
9.2.2021 15:15:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
- Vi sænker vores beredskab til trin 2 for både medicinske og intensive senge. Det sker efter en længere periode med faldende indlæggelsestal, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen, Region Sjælland.
Det betyder, at antallet af sengepladser reserveret til patienter med COVID-19 nedsættes til 68 medicinske sengepladser og 15 intensivpladser. Aktuelt er der pr. 9. februar i alt 55 indlagte, hvoraf ni er indlagt på intensiv. Regionens beredskabsplan har trin fra 0 til 5 og blev senest nedtrappet for en uge siden.
- Det forsatte fald i antallet af COVID-ramte patienter giver anledning til en forsigtig optimisme. Dermed skaber vi plads til behandlingen af andre patienter, der ellers har fået deres operation eller aftale udsat, siger Leif Panduro Jensen.
- Vi er samtidig konstant opmærksomme på udviklingen af den nye og mere smitsomme variant B.1.1.7, der fortsat giver panderynker. Derfor er vi parate til hurtigt at skrue op for beredskabet igen, siger Leif Panduro Jensen.
Stop for indlæggelser på Filadelfia
Region Sjælland ophæver samtidig aftalen om indlæggelse af patienter på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Indlæggelserne uden for sygehusene er sket for at lette presset på sygehusafdelingerne og samtidig tage godt hånd om medicinske patienter, der endnu ikke er helt klar til at komme hjem.
- Jeg vil gerne sige Filadelfia tusind tak for hjælpen. Også til Sclerosehospitalet i Haslev, som har bidraget med plejepersonale, der har flyttet deres arbejdsdag til Filadelfia. Samt til regionens E-hospital, der har haft det lægefaglige ansvar for patienterne. Det har været et fantastisk bevis på, hvordan vi kan stå sammen i Danmark og finde nye løsninger, når krisen rammer, siger Leif Panduro Jensen.
Sidste dag med indlæggelser på Filadelfia er 19. februar. Det er aftalt med Filadelfia og Sclerosehospitalet, at hvis indlæggelsestallet stiger igen, kan samarbejdet om patienterne genoptages.
Ventende patienter får direkte besked
Sygehusene vil nu indkalde flere patienter til operation eller andre aftaler.
- Patienterne får direkte besked, når det bliver deres tur. Først indkaldes patienter, hvis tilstand risikerer at blive forværret, hvis de ikke snart kommer i behandling, siger Leif Panduro Jensen.
Koncerndirektøren understreger, at sygehusene hele tiden har behandlet patienter med akutte sygdomme og livstruende sygdomme som kræft- og hjertesygdomme.
Kontakter
Koncerndirektør Leif Panduro Jensen, 71 75 12 00
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
