Region Hovedstaden: Rådgivningsvirksomheden AWM Network er regionsvinder af ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”
22.5.2018 08:00:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I løbet af foråret har Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare opfordret landets arbejdspladser til at indstille deres bedste sundhedsinitiativ til konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”. Nu er regionsvinderne fundet. I Region Hovedstaden fik AWM Network, som driver sammenligningstjenesten Mikonomi.dk, flest stemmer og kåres dermed som regionsvinder.
AWM Network, der holder til i Valby, bliver regionsvinder med initiativet ’ TURC- The Unambitious Running Club’. Arbejdspladsen har etableret en ’uambitiøs løbeklub’, hvor fokus er at røre sig og ikke nødvendigvis at løbe hurtigere for hver gang, så alle kan være med.
- Idéen til initiativet udsprang af, at vi nyder at bakke op om DHL-arrangementet. Der var dog flere her i organisationen, som ikke var sikker på, at de havde konditionen til at løbe de fem kilometer, som DHL-distancen er. Derfor valgte to ansatte her hos os at starte denne løbeklub for at træne op til DHL-stafetten. Vi syntes dog, at løbeklubben var en både hyggelig og effektiv måde at være sammen med sine kollegaer på og på en sund måde, og derfor lever denne løbeklub i bedste velgående. siger Rasmus Hultquist, Organic Performance manager i AWM Network.
- Der er herefter flere og flere, som hver uge løber med, når vi efter arbejde løber ud på ruten her i Valby. Det er nu ikke kun DHL-stafetten, som er motivationen, men socialt samvær samt bedre kondi og mere overskud i hverdagen er nu den helt store motivationsfaktor for medlemmerne.
- Det er meget vigtigt for os, at det er en uambitiøs løbeklub, som skal forstås på den måde, at vi ikke løber sammen for at vinde konkurrencer, men fællesskabet af nøgleordet og at der skal være plads til alle - uanset hvilken kondition eller form man har, siger Rasmus Hultquist.
Resultaterne af initiativet ses tydeligt fra gang til gang
- Det er meget tydeligt, at det sociale samvær er blevet stærkere, efter vi har startet denne løbeklub. Det er skønt at være sammen med sine kollegaer på en anden måde, end vi er hver dag på kontoret. Derudover har flere af løberne gentagne gange nævnt, at de føler større overskud i hverdagen, efter at konditionen er blevet forbedret.
- Vi har derudover oprettet en hjemmeside, hvor løberne kan følge med i de forskellige ruter, vi har og har skaffet løbetrøjer til de løbere, som godt kunne tænke sig sådan en. Alle medlemmer bliver hver tirsdag og torsdag gjort opmærksom på dagens løb via en Facebookgruppe, hvor der til hver løbedag bliver oprettet events. Alt i alt er det et fantastisk initiativ, som kun bliver bedre og bedre, siger Rasmus Hultquist, AWM Network.
- AWM Network i Valby er et godt bud på et sundhedsinitiativ, som er afprøvet med succes i praksis, og vi håber, at det kan inspirere andre arbejdspladser til øge sundheden blandt deres medarbejdere – ikke kun her i regionen men i hele landet, siger Søren Agerskov Hansen, Key Account Executive i Falck Healthcare.
- Initiativet hos AWM Network i Valby viser, hvordan arbejdspladsen spiller en oplagt rolle for at skabe mere bevægelse og sundhed. Det kan være en kollega-løbeklub som hos AWM Network, men det kan også gøres på et mange andre måder. Det vigtigste er, at det virker motiverende og passer til arbejdspladsen, siger Søren Agerskov Hansen.
Fakta om konkurrencen
Det er arbejdspladserne, der selv har indstillet deres egne initiativer inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Alle i hele Danmark har kunnet stemme på i alt tre forskellige initiativer.
Regionsvinderen er det initiativ, der har opnået flest stemmer i forhold til, hvor mange medarbejdere den pågældende arbejdsplads har. De fem regionsvindere går nu videre og dyster om at vinde selve ’Initiativprisen 2018’. Landsvinderen kåres 29. maj 2018, hvor der samtidig og som noget nyt uddeles en særpris for det bedste initiativ, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen.
Konkurrencen, ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”, bliver afviklet for andet år i træk og har i år kørt fra 1. marts til 17. maj 2018.
Konkurrencen er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv samt Falck, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Hultquist, Organic Performance manager,
AWM Network, rhn@mikonomi.dk, 23 60 69 54
Søren Agerskov Hansen,
Key Account Executive, Falck Healthcare, 29 40 15 63
Mikkel Kjærsgaard, Falck Healthcare, 51 89 93 89
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat8.5.2026 09:35:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag21.4.2026 13:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.
Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
