Region Hovedstaden igangsætter kampagne om ernæringspræparater (grøn recept)
21.9.2018 14:39:22 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Hvis man ikke kan indtage almindelig kost, fordi man er alvorligt svækket, har svær sygdom eller har man et spædbarn med fx mælkeallergi, kan man få tilskud til ernæringspræparater. Ernæringspræparater er forskellige drikke og flydende mad, der er rige på energi og proteiner.
Læger kan ordinere ernæringspræparater på en såkaldt ”grøn recept” til alvorligt svækkede eller svært syge patienter, samt til spædbørn med mælkeallergi. Den grønne recept udløser et tilskud fra regionen på 60 procent, så borgerne kun skal betale udgifter, der svarer til et normalt madbudget.
Men kendskabet til hvem der har ret til at få tilskud med grøn recept er mangelfuldt. Derfor søsætter Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne i regionen og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i hovedstaden en oplysningskampagne om retten til tilskud på grøn recept.
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Hovedstaden, Karin Zimmer, bakker op om kampagnen og erkender, at de praktiserende læger jævnligt udskriver en grøn recept uden selv at have været involveret i beslutningen om det.
”Vi er nok lidt for flinke til at udskrive en grøn recept på baggrund af en mail eller et opkald fra plejepersonalet i hjemmeplejen, eller når en patient har en anbefaling med fra et sygehus. Vi skal blive bedre til selv at foretage en grundig vurdering af, om et lægeordineret ernæringspræparat er den bedste løsning for patienten, og om patienten er omfattet af tilskuddet, siger Karin Zimmer og uddyber:
”Og så er jeg rigtig glad for, at kampagnen ikke blot henvender sig til lægerne, men også til personalet i den kommunale ældrepleje og på apotekerne i regionen, da lægerne ofte føler et vist pres, når patienterne, deres pårørende eller hjemmeplejen henvender sig med forventningen om en grøn recept."
Region Hovedstaden håber, at kampagnen kan være med til at tydeliggøre reglerne for hvilke patientgrupper, der må få tilskud, og dermed sikre, at det er de rigtige patientgrupper, der får tilskud til ernæringspræparater.
Kampagnen igangsættes i september 2018 og henvender sig til både læger, apotekere, kommuner, hospitaler, borgere og pårørende i Region Hovedstaden.
Læs mere på regionens hjemmeside
under ”Grøn recept - tilskud til ernæringspræparater”.
Om grøn recept
Tilskud til ernæringspræparater bliver udbetalt til borgere, der får ordineret en grøn recept af deres læge. Tilskuddet udgør 60 % af udgifterne til ernæringspræparater.
Ifølge lovgivningen, kan følgende patientgrupper få tilskud:
• Patienter med svær sygdom, der betyder at man ikke kan synke eller optage almindelig kost.
• Patienter med alvorlig svækkelse, evt. efter alvorlig sygdom.
• Spædbørn med diagnosticeret mælkeallergi.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
