Region H udpeger strategisk partner til bygge- og renoveringsopgaver for 2,2 milliarder kr.
3.3.2021 11:45:53 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Byggeområdet er i rivende udvikling i Region Hovedstaden i disse år. Flere nye hospitaler er på vej, der investeres over syv milliarder kroner i at renovere og energioptimere regionens bygninger frem mod 2029, og så samler regionen for første gang bygge- og renoveringsopgaver for over to milliarder kroner i et fireårigt Strategisk Partnerskab.
Med Strategiske Partnerskab vil regionen bruge sin status som en af landets største bygherrer til at sætte nye standarder i byggebranchen, hvor tvister og konflikter fylder mindre, og en fælles ambition om kvalitet i byggeri kommer først.
Og den ambition er nu tættere på at blive til virkelighed, efter regionen onsdag står klar til at pege på ét af holdene fra konkurrencen. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) udtaler:
"Jeg glæder mig over, at vi nu kan pege på et kompetent hold, der ligesom os i regionen ønsker at tænke byggesamarbejde på en ny måde. Vi er optaget af at få mere sundhed for pengene, og det gælder også, når vi snakker byggeri og renovering. Sammen med den strategiske partner søger vi derfor at dyrke det langvarige samarbejde, så vi i stedet for konflikter og lange udbudsprocesser kan bruge mere krudt på det, det handler om – nemlig at få mest mulig kvalitet i hospitalsbyggerierne til gavn for borgerne."
Også regionrådsmedlem og formand for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev Randi Mondorf (V) er glad for, at regionen nu har valgt et kompetent partnerteam til det strategiske partnerskab:
"Fra politisk side har vi længe været optaget af en model som Strategisk Partnerskab, og ude i branchen fornemmer man ligeledes en stor opbakning. For både regionen, rådgivere og entreprenører er trætte af konflikt og tvister, og derfor er det glædeligt, at vi nu er klar til at pege på en partner, som har grebet udforingen og som vil være med til at løse flere af de mere end 400 bygge- og renoveringsopgaver, vi har i regionen hvert år."
- Det hold, som regionen har til hensigt at indgå strategiske partnerskab med, består af MT Højgaard A/S, Kemp & Lauritzen A/S, Link Arkitektur A/S og Rambøll Danmark A/S
Direktør i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, siger om valget:
"Der er masser af erfaring hos partnerne i teamet, der sammen har leveret et spændende tilbud. Med udbudsrammen for det strategiske partnerskab har vi ønsket at sætte en ny dagsorden og lagt op til en model, der bygger på langsigtede fælles interesser og mere på incitament end bod. Den tilgang til partnerskabet virker det til, at teamet oprigtigt både kan og vil købe ind på, og det tegner godt for de mange vigtige opgaver, vi står til at skulle løse i fællesskab."
Efter udbudsreglerne går der nu 14 dage, før rammeaftalen kan underskrives. Herefter går arbejdet i partnerskabet for alvor i gang, hvor man blandt andet sammen skal til at kigge på nogle af de mere praktiske rammer for samarbejdet i hverdagen, og så skal de første projekter i partnerskabet startes op.
Fakta om Strategisk Partnerskab
Efter den gængse udbudsmodel i Danmark ville man med hundredvis af små og større byggeprojekter indgå næsten lige så mange aftaler med individuelle rådgivere og entreprenører fra gang til gang. Men med Strategisk Partnerskab har politikerne i Region Hovedstaden besluttet, at en lang række almindelige renoverings- og byggeopgaver samles og udbydes til én strategisk samarbejdspartner. Med fokus på det langsigtede samarbejde vil man således videreføre erfaringerne fra projekt til projekt og på den måde forsøge at minimere konflikter og skabe mere kvalitet i byggeriet.
I Region Hovedstadens rammeaftale for Strategisk Partnerskab er der lagt op til, at regionen og partneren kan påtage sig opgaver indenfor planlægning, rådgivning, projektering og idriftsættelse af renoverings- og byggeprojekter til en samlet ramme på op imod 2,2 mia. kr. hen over en fireårig periode.
Yderlige info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
