Regeringens grønne ambitioner lover godt
26.6.2019 14:17:04 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Vi ønsker regeringen og de kommende ministre et stort tillykke med regeringsgrundlaget, der indeholder mange ambitiøse elementer for den grønne omstilling.Det er godt at se, at partierne vil gå forrest i kampen mod klimakrisen.
”Det er sød musik i vores ører, at den nye regering sætter turbo på den grønne omstilling med en så ambitiøs aftaleplan på klima- og energiområdet. Det lover godt, når regeringen allerede det førstkommende folketingsår vil fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål. Det har vi ønsket længe og matcher fuldstændig meget af det, vi har presset på for,” siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
En klimalov skal umiddelbart efterfølges af en klimahandlingsplan, der ser konkret på, hvordan vi kan forløse ambitionerne med at sikre, at de nationale CO2-reduktionsmål nås, og her er det vigtigt at tage fat på hele transportsektoren og landbruget.
”Der hersker ingen tvivl om, at en af de vigtigste men mest udfordrende opgaver bliver at omdanne målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 til virkelighed. Vi er teknologiens stemme og ser det som vores fornemmeste opgave at bidrage til de løsninger, der skal omdanne ambitioner til virkelighed. I regeringens aftalepapir står der, at den gerne vil ’inddrage interessenter’, og her ser vi IDA som en uomgængelig partner i alliancen mod at få Danmark tilbage i den grønne førertrøje,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Tre uomgængelige forslag til elementer i regeringens klimahandlingsplan:
* Samspillet mellem energiforsyning og transport er essentielt for den grønne udvikling. Energilagring og electrofuels er vigtige indsatser
* Kommunerne skal spille en central rolle i energieffektiviseringer af bygningsmassen
* Øge midlerne til grøn forskning ogdemonstrationsprogrammer
Nøgleord
Kontakter
Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA - tlf. 21708784
Tina Splidsboel, presserådgiver i IDA - mail: tsp@ida.dk - tlf. 60 666 700
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
