Regeringen vil styrke klimaovervågningen af Arktis

Pålidelige geodata er afgørende for en effektiv klimaovervågning samt en forudsætning for, at det er muligt at kortlægge, navigere og stedbestemme i Grønland.

Derfor har Regeringen besluttet at betale for den fortsatte drift af de 59 målestationer, som udgør det såkaldte GNET. Der er derfor indledt forhandlinger med USA om en overtagelse af GNET.

”De 59 målestationer giver os et rigtig godt og kontinuerligt billede af den accelererende klimaforandring og har enorm betydning for vores muligheder for at reagere i tide. Derfor prioriterer vi, at der sættes midler af til at drive GNET,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Vigtigt våben i klimakampen

GNET blev etableret for ca. 10 år siden, som et forskningsprojekt mellem Ohio State University og DTU Space og består af i alt 59 kontinuert observerende GPS-stationer fordelt langs Grønlands kyster. Der har været et rigtig godt samarbejde med amerikanerne om at få etableret nettet, men de trækker sig nu ud af driften.

”Det skal ikke have konsekvenser for klimaforskningen, at amerikanerne nu trækker sig ud af driften af GNET, og derfor deler vi selvfølgelig data med dem, så forskning i det arktiske klima stadig får høj prioritet i USA,” siger Lars Chr. Lilleholt.

GNET monitorerer de betydelige variationer - både geografisk og tidsligt - der er i landbevægelserne i Grønland. Når isen smelter så stiger jordoverfladen, fordi tyngden af isen bliver mindre. Viden om landbevægelserne har en direkte betydning for, hvor nøjagtigt klimaforskerne kan bestemme afsmeltningen fra iskappen.

Ved hjælp af GNET-målinger kunne forskerne i 2016 således slå fast, at afsmeltningen fra iskappen fra 2003 til 2013 er 7 % højere end tidligere antaget. USA har hidtil betalt hovedparten af driftsudgifterne til GNET, og der pågår på nuværende tidspunkt forhandlinger med USA om overtagelse af GNET.

Fakta

• GNET blev etableret for ca. 10 år siden som et forskningsprojekt mellem Ohio State University og DTU Space.
• Nettet består af i alt 59 kontinuert observerende GPS-stationer fordelt langs Grønlands kyster.
• Stationerne har afsløret voldsomme landhævninger som følge af iskappens forandringer pga. ændringer i klimaet. Landhævningen er flere steder ca. 4 m. pr. hundrede år, og kontinentaldriften er på ca. 2,5 m pr. hundrede år.
• Det var ved hjælp af GNET-målinger, at forskerne i 2016 kom frem til, at afsmeltningen fra iskappen fra 2003 til 2013 er 7 % højere end tidligere antaget.