Regeringen vil sende kullene på pension i 2030
Regeringen sætter nu en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030. Det bliver meldt ud på klimatopmødet COP23 i Bonn i dag, hvor regeringen melder Danmark ind i en koalition af ambitiøse lande, der vil udfase kul fra deres elproduktion i 2030. Med i koalitionen er foreløbig 19 lande fra hele verden.
“Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark. Derfor siger regeringen nu, at kul hører fortiden til i Danmarks elproduktion. Vi vil sende kullene på pension senest i 2030. Fremtiden tilhørende vedvarende energikilder i Danmark. Samtidig er det sådan her, at vi i fællesskab leverer på løfterne fra Parisaftalen, og det er en stor fornøjelse at melde ud fra klimatopmødet her i Bonn,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
I Danmark er der tre store, vigtige kulfyrede kraftværksblokke tilbage på henholdsvis Fynsværket (af Fjernvarme Fyn) og Nordjyllandsværket (ejet af Aalborg energikoncern). Esbjergværket (ejet af Ørsted) er også kulfyret. Ørsted (dengang DONG Energy) meldte d. 2. februar 2017 ud, at det senest i 2023 skal være helt slut med at fyre med kul på Ørsteds kraftværker, hvilket også gælder Esbjergværket.
“Jeg går nu i dialog med de kraftværker, som stadig bruger kul, så vi kan få dem omstillet over til mere miljøvenlig el. Mange kraftværker er allerede godt i gang med omstillingen, og med de seneste års tigerspring for prisen på vedvarende energi kan kullene sendes på pension uden at energipriserne stiger, konkurrencen svækkes og det koster vækst eller arbejdspladser. Så jeg optimistisk i forhold til at nå i mål og få kullene helt ud af Danmarks elforsyning inden 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Fakta om initiativet
-
Koalitionen af ambitiøse lande der vil udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030 hedder “Global Alliance to Power Past Coal” består foreløbigt af 19 lande. Storbritannien og Canada har taget initiativ til alliancen, der også omfatter Danmark, Angola, Finland, Italien, Frankrig, Holland, Portugal, Belgien, Schweiz, Østrig, Luxembourg, New Zealand, Etiopien, Chile, Mexico, Costa Rica og Marshall Øerne. Desuden har flere amerikanske delstater og regioner tilsluttet sig.
-
Efter den første oliekrise 1973-74 steg kulforbruget i Danmark, fordi kraftværkerne blev konverteret fra olie til kul. Kulforbruget toppede omkring 1990, hvor naturgas, biomasse og vindkraft begyndte at blive introduceret i elforsyningen. Langt det meste kul anvendes på kraftværkerne.
-
Erklæringen som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt underskriver i dag er ikke juridisk bindende og indeholder nogle hensigtserklæringer om, hvad de underskrivende parter (lande, virksomheder og organisation) skal levere.
-
Landene forpligter sig til at udfase eksisterende traditionel kulkraft inden for landenes beføjelser og til et moratorium for nye traditionelle kulkraftværker uden opfangning og lagring af CO2 (CCS).
-
Alle parter forpligter sig til at støtte ren energi – (offentligt og privat i videst mulig omfang) gennem investeringer og til at begrænse finansiering til traditionel kulkraft uden CCS.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 41729184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud20.10.2025 11:30:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.
Bred politisk aftale om mere sol og vind på land og større hensyn lokalt10.10.2025 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Bred enighed om fortsat mere sol og vind på land med større kompensation til naboer, hurtigere godkendelser af projekterne og flere muligheder for, hvor solceller og vindmøller kan stå.
CO2-fangst og lagring: Ny aftale reducerer væsentlige risici for danske transport- og lagringsprojekter10.10.2025 07:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at skrue på håndtagene for fangst, transport og lagring af CO2. Det reducerer mulighederne for forsinkelser for både eksisterende og kommende projekter.
Nyt elnet over Sydsjælland, Lolland og Falster skal fremtidssikre den grønne omstilling6.10.2025 10:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Det sidste af tre fremskyndelsesområder fra den brede politiske aftale om Hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet fra 2024 er nu godkendt. Dermed er der givet grønt lys til et nyt elnet til Sydsjælland, Lolland og Falster, som er et projekt til 5 mia. kr.
Planen er lagt: Klimaprogram 2025 viser vejen til 2030-målet30.9.2025 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
Med Klimaprogram 2025 kan man se vejen til at indfri Danmarks 2030-mål, og planen er lagt sektor for sektor. Men der venter stadig store og krævende opgaver forude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum