Regeringen vil have mindre brug af sprøjtemidler og mere kontrol
9.12.2021 07:15:00 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen tager nu næste skridt for et grønnere Danmark. Regeringen ønsker, at brugen af sprøjtemidler skal være mere bæredygtig, og at der skal bruges færre af de sprøjtemidler, der belaster vores miljø og natur.
Når landmænd køber sprøjtemidler til fx at bekæmpe insekter, ukrudt og svampesygdomme er der stor forskel på, i hvor høj grad de påvirker miljøet og naturen. Som det er i dag betaler landmændene en del af afgiften for sprøjtemidler efter indhold af det aktive stof. Det vil sige, at jo mere aktivstof, der er i sprøjtemidlerne, jo mere skal man betale i afgift.
Regeringen foreslår at omlægge afgiften, så der samlet bruges færre sprøjtemidler i landbruget, og så de grønnere alternativer bliver billigere, fordi afgiften falder for lav-risiko sprøjtemidler, herunder midler der er godkendt til økologi. Omvendt bliver det dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.
-Der skal ikke bruges flere sprøjtemidler, end højst nødvendigt, og det skal bedst kunne betale sig at være grøn. Derfor ønsker regeringen at ændre afgiften, så landmændene samlet set bruger færre sprøjtemidler og har en større interesse i at bruge de sprøjtemidler, der har den mindste miljøbelastning. Det vil også gøre det billigere at dyrke økologisk. Det vil være et skridt i en grønnere retning for vores miljø og en hjælpende hånd til de landmænd, der gerne vil hjælpe natur og miljø på vej, siger miljøminister Lea Wermelin.
Bedre kontrol med ulovlige sprøjtemidler
Regeringen lægger også op til, at kontrollen med ulovlige sprøjtemidler styrkes. Brug af ulovlige sprøjtemidler kan bl.a. medføre en risiko for, at der findes rester af sprøjtemidler i grundvand og drikkevand.
-Det er helt uacceptabelt, at der bliver brugt ulovlige sprøjtemidler. Det udgør en risiko for vores drikkevand, og det skal der sættes hårdt ind overfor. Derfor ønsker regeringen at styrke kontrollen markant hos landmanden, i tolden og hos dem, der sælger sprøjtemidler. Langt de fleste overholder reglerne, og derfor skal vi sætte flere penge af til kontrol af brodne kar, så de ikke ødelægger det for resten, siger miljøminister Lea Wermelin.
Resultaterne af de seneste sprøjtemiddelkontroller viser, at der er fundet ulovlige sprøjtemidler på 25 procent af alle kontrolbesøg hos tilfældigt udvalgte landmænd. I de tilfælde, hvor myndighederne har målrettet kontrollen ud fra eksisterende erfaringer er tallet 56 procent.
Den nuværende pesticidstrategi udløber ved årets udgang.
Der er afsat 368 millioner kroner i regeringens finanslovforslag for 2022 til en ny sprøjtemiddelstrategi de næste fem år.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver, Miljøministeriet, Lisa Ioannou, tlf. 24 77 1226, mail: liryi@mim.dk
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
Muslingefiskeriet slipper for fuld sortering af fangster: EU godkender stikprøveplan23.9.2026 08:54:51 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har netop godkendt, at Danmark kan gå videre med en stikprøveplan for vejning af muslingefangster. Ordningen er nu sendt i en kort høring, og fiskerne forventes at kunne begynde at sortere efter den nye ordning allerede i begyndelsen af oktober.
Nu åbner Naturnationalpark Gribskov13.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark: Naturnationalpark Gribskov.
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen7.9.2026 12:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
