Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen
7.9.2026 12:58:09 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
Statsrevisorerne har i dag udtalt skarp kritik af Miljøministeriet og Miljøstyrelsens kontrol med brug af pesticider i Danmark. Rigsrevisionen konkluderer, at Miljøstyrelsens grundlag for kontrollen er utilstrækkeligt, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang vælger virksomheder til kontrol ud fra risikoen for lovbrud, og at Miljøstyrelsens kontrol med brugen af pesticider ikke er effektiv.
Miljøministeriets egne opgørelser over overtrædelser af pesticidreglerne har de seneste år vist høje overtrædelsesprocenter på ca. 40 pct. Det ledte i 2025 til, at der blev indgået en tillægsaftale til den nuværende sprøjtemiddelstrategi, der udløber i år. Med tillægsaftalen blev der udtaget yderligere landbrug til kontrol for at følge op på overtrædelser i landbrugets egne indberetninger, ligesom der blev nedsat en task-force, der skal komme med input til den kommende strategi om mulighederne for at øge regelefterlevelsen på området.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding siger:
”Jeg tager kritikken meget alvorligt. Når kontrollen svigter, er der en risiko for, at ulovlig eller forkert brug af pesticider ikke bliver opdaget, og at det får konsekvenser for miljø og menneskers sundhed. Derfor skal den næste Pesticidstrategi være ambitiøs og følge op på Rigsrevisionens kritik. Det er helt centralt, at myndighedernes kontrol er et effektivt værn mod brugen af ulovlige pesticider, at godkendte midler anvendes efter reglerne, og at brugen bliver indberettet korrekt.”
Miljøministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandling om en ny Pesticidstrategi, der skal erstatte den nuværende sprøjtemiddelstrategi for 2022-2026.
Fakta:
Sprøjtemiddelstrategien 2022-2026 er en politisk aftalt handleplan, der udløber i år. Strategien havde bl.a. til formål at mindske pesticiders belastning af sundhed, natur og miljø, og at leve op til EU’s Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
Efter flere års kamp: Miljøministeren lander aftale om beskyttelse af sårbare rev i Nordsøen25.9.2026 16:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Vejen er banet for forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på ’Gule Rev’ og fire andre sårbare rev i Nordsøen. Det er vigtig beskyttelse af blandt andet dødningehåndkoral, søanemoner, torsk og sej, lyder det fra ministeren.
Beredskab og robusthed i vandsektoren styrkes24.9.2026 13:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner. Derfor er der behov for en fortsat indsats, der styrker beredskabet og giver større muskler til en i forvejen robust vandsektor.
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum