Regeringen vil forbyde grillkul – bøfferne skal være klimavenlige
I årevis har en sydende bøf og en grillet pølse stået i høj kurs hos danskerne. Sådan skal det også være i fremtiden, hvor havegrillen er det naturlige samlingspunkt i villaer, sommerhuse og kolonihaver. Men fremover skal grillmesteren vænne sig fra at bruge grillkul og kigge i retning af biogas og el.
”Jeg ved godt, at vi leger med ilden, når vi forbyder danskerne at bruge grillkul inden grillsæsonen går i gang. Men vi skal tænke på vores børn og børnebørn her. Kul er den største klimasynder. Vi har allerede besluttet at udfase kul i Danmarks elproduktion inden 2030. Nu er turen kommet til grillkullene, som er de suverænt største klimasyndere af samtlige energiformer, vi kender til. Og når man tænker på de fremragende alternativer som gas og el, ser jeg ikke noget problem i et hurtigt stop,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Grillsæsonen står for døren
Grillsæsonen står for døren, og forbuddet mod grillkul vil træde i kraft fra dags dato.
”Vi er inde og røre ved noget centralt i danskernes liv. Jeg ved godt, at den højtsungne danske hygge er indbegrebet af at stå med en kold øl i hånden og vende bøfferne over knitrende grillkul. Især for os mænd. Men der findes udmærkede og grønnere alternativer. Grillentusiaster kan eksperimentere med at grille på bæredygtige alternativer som biogas. Faktisk luner jeg mig ved tanken om, at vi fremover kan stege svinekoteletterne over CO2-neutral biogas, der netop kommer fra vores mange svineproduktioner,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Et lovforslag mod privat brug af træ- og grillkul bliver hastefremsat til førstebehandling den 1. april og får virkning fra fremsættelsesdatoen.
FAKTA om udledning fra træ- og grillkul
- Udledningerne fra danskernes træ- og grillkul svarer til udledningerne fra en provinsby med 20.000 husstande.
- Over en 20-årig periode er udledningen af CO2 fra træ- og grillkul steget med knap 70 % og udgør nu 0,1 % af danskernes samlede udledninger af drivhusgasser.
Kontakter
Pressekontakt: Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fastsætter et af verdens højeste 2035-klimamål18.12.2025 09:45:53 CET | Pressemeddelelse
Danmarks næste klimamål bliver på 82 procent. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sætter dermed et både ambitiøst og ansvarligt mål, idet der prioriteres finansiering til at indfri målet i 2035.
Presseinvitation: Danmarks nye klimamål18.12.2025 08:51:10 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til pressemøde om Danmarks nye 2035-klimamål.
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum