Regeringen styrker den globale klimaindsats: Rekordstor klimapulje med 540 mio. kr.
30.8.2018 07:45:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Over klimapuljen finansieres indsatser, der hjælper udviklings- og vækstlande til at reducere deres udledning af drivhusgasser og tilpasse sig klimaforandringerne. Det sker ved at gøre landenes energisystemer mere effektive og omlægge deres energiproduktion til mere vedvarende energi.
Klimapuljen vil derfor hjælpe udviklingslandene med at opfylde deres bidrag til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser, som den internationale klimaaftale fra Paris forpligter os til.
”Med en 540 mio. kr. giver vi et massivt bidrag fra Danmark til at gennemføre Parisaftalen og sikre at udviklingslandenes energisystemer bliver mere bæredygtige. Vi byder ind med danske kompetencer og det er der i høj grad behov for i udviklingslande, hvor klimaforandringerne nogle steder er med til at holde folk i fattigdom og hæmmer økonomisk vækst. Med 540 mio. kr. lægger vi op til at sætte ekstra tryk på indsatserne” siger minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.
Klimapuljen finansierer både indsatser gennem fx FN eller Verdensbanken og projekter direkte med forskellige udviklingslande. Indsatserne fokuseres på områder, hvor Danmark har styrkepositioner og derfor har noget konkret at byde ind med i form af viden, erfaring eller konkrete løsninger.
Også energi-, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt glæder sig over udsigten til en større klimapulje.
“Jeg er meget tilfreds med, at klimapuljen nu bliver forhøjet til det højeste niveau nogensinde. Puljen har stor betydning for, at danske myndigheder og eksperter kan bidrage og hjælpe store lande som fx Kina og Indien til en hurtigere og mere effektiv grøn omstilling. Samtidig giver puljen os mulighed for støtte internationale organisationerssom bl.a. FNs klimpanel IPCC, og deres indsats for den grønne omstilling. Begge dele er helt afgørende for at kunne nå Parisaftalens målsætning, og samtidig bidrager puljen til, at danske energivirksomheder kan bringe deres tekniske løsninger og knowhow i spil, så det for alvor batter i forhold til at mindske de store landes klimabelastning og reducere den globale CO2-udledning”, siger Lars Chr. Lilleholt
Klimapuljen er en del af Danmarks udviklingsbistand og udmøntes i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Energi- Forsynings og Klimaministeriet.
Pressekontakt i Energi-, Forsynings- og klimaministeriet: Lasse Anker, +4541723884
Kontakter
Marie Dørup OlesenPresserådgiver
Tlf:+4561979020mardor@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
