Regeringen indkalder til politiske drøftelser om Nordsøen
8.10.2020 13:30:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har foretaget en grundig analyse af Nordsøens fremtid gennem bl.a. dialog med branchen, vismændene og andre interessenter, oplysninger fra udlandet samt Klimarådets input, herunder i forhold til økonomi, arbejdspladser og den ambitiøse grønne omstilling af Danmark. På den baggrund indkaldes der til forhandlinger efter efterårsferien.
Det er regeringens hensigt at sikre et bredt flertal om de fremtidige rammevilkår med henblik på at sikre gode og stabile rammer for investeringerne i Nordsøen og de eksisterende aktiviteter og tilladelser.
En af ansøgerne til 8. udbudsrunde, Total, har meddelt, at de trækker deres ansøgning. Total er den største operatør i Nordsøen, og Totals beslutning om at trække sig fra 8. udbudsrunde rejser betydelig tvivl om, hvorvidt 8. udbudsrunde vil kunne gennemføres. Derfor vil regeringen nu indkalde partierne til politiske drøftelser.
Regeringen vil i den forbindelse lægge stor vægt på at sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, herunder de eksisterende arbejdspladser og investeringer, samtidig med at der tages hensyn til regeringens og Folketingets ambitiøse klimamål for Danmark. Hvordan der kan skabes den bedste balance mellem disse to prioriteter ser regeringen frem til at drøfte med partierne.
Fakta:
- Energistyrelsen har efter, Total har meddelt, at de trækker deres ansøgning, to ansøgninger tilbage under 8. udbudsrunde.
- Klimarådet udgav deres analyse vedr. den danske Nordsø i juni 2020. Klimarådet anbefalede at aflyse 8. udbudsrunde af hensyn til signalværdien, men vurderede, at den direkte klimaeffekt vil være beskeden. Rådet anbefalede også at fastlægge en slutdato for indvinding i 2050.
- Pba. tal fra Danmarks Statistik skønnes det, at der i 2016 var ca. 4.000 direkte og indirekte beskæftiget i industrien.
- Med Aftale om udvikling af Nordsøen af d. 22. marts 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF blev der opnået enighed om at skabe større sikkerhed for, at de resterende fælles ressourcer i Nordsøen hentes op.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Casper Dall, tlf: +45 2122 8057
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
