Regeringen indfører 26 ekstra ugers orlov til tvillingeforældre
24.4.2023 14:35:23 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret finansloven for 2023. Her afsættes der en ramme på 5 mio. kr. i 2023, 48 mio. kr. i 2024 og 95 mio. kr. årligt fra 2025 til at indføre 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre.
Forslaget kræver lovændring og ikrafttrædelse vil afhænge af den konkrete model.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Det er i det hele taget en stor livsomvæltning at blive forældre, men derudover er der en række ekstra belastninger ved at blive forældre til tvillinger, som det er rimeligt, man er to forældre om at løfte. Jeg har haft gode snakke med forældre til tvillinger, og jeg ved, at der er mange, der har kæmpet for det her. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu kan hjælpe og gøre en forskel.
- Jeg vil senere på året drøfte den konkrete model med aftalepartierne. Det er vigtigt, at vi finder en balanceret løsning, så forældrene på en fornuftig måde kan afholde den ekstra orlov samtidig. Jeg mener, det er vigtigt, at vi både lytter til behovet for ekstra hænder, men også sikrer, at vi ikke underminerer den ligestilling af forældrenes ret til orlov, som vi jo netop har gennemført.
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
