Regeringen glemmer danskere uden sikkerhedsnet
20.3.2020 17:14:54 CET | Krifa | Pressemeddelelse

Det er gået hurtigt inde på Christiansborg den seneste uges tid. De har lanceret den ene hjælpepakke efter den anden, og de lander på et tørt sted i den her Corona-krise, fastslår Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa. Men han mener, at Regeringen overser en gruppe.
”Det er fantastisk at se, hvordan vi står sammen som land i øjeblikket. Men Regeringens hjælpepakker er henvendt virksomhederne og ikke den enkelte lønmodtager. Det betyder, at virksomheder, som ikke vælger at gøre brug af fx lønkompensation, men i stedet fyrer medarbejdere, sætter nogle lønmodtagere i en meget vanskelig situation, hvis ikke de er medlem af en a-kasse,” siger Søren Fibiger Olesen.
Det er en ekstraordinær situation, hele landet står i, og det kalder ifølge formanden på ekstraordinære løsninger.
”Der er brug for et økonomisk sikkerhedsnet under den her gruppe af lønmodtagere. Der kan være mange grunde til, at de har fravalgt a-kassen – fx at de simpelthen ikke har råd til det – men de må ikke overlades til sig selv i disse tider. Jeg vil gerne appellere til Folketingets medmenneskelighed og opfordre til, at mulighederne for at hjælpe den her gruppe undersøges nærmere,” siger Søren Fibiger Olesen.
Midlertidig dagpengeret
Søren Fibiger Olesen mener, at Regeringen bør overveje, om lønmodtagere uden a-kasse helt ekstraordinært bør få ret til dagpenge uden om de normale optjeningsregler. Det skal ske i den største respekt for dem, der allerede har valgt at betale til et a-kasse-medlemskab og er dagpengeberettiget, og Krifa foreslår derfor, at det skal ske på anderledes vilkår.
Fx at man maksimum kan få dagpenge i seks måneder til dimittendsatsen, og at man ved indmeldelse betaler kontingent for alle seks måneder med det samme – det skal dog kun være den del af kontingentet, der omfatter statsbidraget og ikke den del af kontingentet, der går til den enkelte a-kasse.
”Det kan tage flere former, men det vigtigste er at række en hånd ud til de her danskere, der står uden sikkerhedsnet,” siger Krifas formand, Søren Fibiger Olesen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkMette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Venstre viser vejen mod bedre hjælp til nedslidte16.3.2026 16:10:31 CET | Pressemeddelelse
Nedslidte lønmodtagere skal have lige muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet uanset, hvor mange år de har arbejdet, eller hvilken faggruppe de tilhører. Derfor glæder Krifas formand, Jane Heitmann, sig over, at Venstre i sit økonomiske udspil ”Vores plan for et Danmark i sikre hænder” vil forbedre seniorpensionen.
Fra trumfkort til sorteper – danskerne siger nej tak til Arne-pension5.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gør som danskerne. Drop Arne-pensionen. Sådan lyder opfordringen til regeringen fra Krifas formand, Jane Heitmann.
Usikre tider får lønmodtagere til at søge mod a-kasserne6.2.2026 15:35:21 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er stadig tårnhøj, men under overfladen dukker flere og flere tegn på økonomisk usikkerhed og bekymring op blandt lønmodtagere og virksomheder. Flere forsikrer sig mod ledighed, færre skifter job, og virksomhederne gennemfører færre nyansættelser end tidligere, viser en ny Krifa-analyse.
Krifa: Stop omfattende fagforeningspres19.12.2025 09:16:19 CET | Pressemeddelelse
Retten til frit at vælge fagforening burde være en selvfølge, men sådan er virkeligheden langt fra. Op mod en halv million lønmodtagere har følt sig presset ind i en fagforening, og for næsten 200.000 er presset udøvet på deres nuværende arbejdsplads. Især de unge oplever presset, og fire fagforeninger – 3F, HK, FOA og Dansk Metal – står for næsten halvdelen af alle oplevelser med fagforeningspres primært udført af tillidsrepræsentanter, viser en ny omfattende Verian-undersøgelse udført for Krifa.
Krifa: Skift kurs og arbejd aktivt for lovbestemt mindsteløn også i Danmark11.11.2025 11:57:27 CET | Pressemeddelelse
EU-domstolens afvisning af Danmarks ønske om at få annulleret hele EU's mindstelønsdirektiv bør føre til et kursskifte hos regeringen i Danmark. I stedet for at modarbejde indførelsen af europæisk mindsteløn bør regeringen gå aktivt ind for, at lovbestemt mindsteløn – som syv ud af ti danskere ønsker - bliver en realitet også i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
