Regeringen gambler med de unges fremtid og samfundets velstand

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz siger om udspillet:
”Det er et meget voldsom og omkalfatrende reformudspil, og tilmed på et spekulativt grundlag. Uddannelsesministeren erkendte på dagens pressemøde, at der ikke er en brændende platform for at afkorte kandidatuddannelserne, men at man ønsker at udvise rettidig omhu for at undgå, at den her platform kommer i brand på et senere tidspunkt.”
”Men selv om man iklæder reformudspillet med gode intentioner om bedre kvalitet, er faktum, at reformen handler om at finde et arbejdsudbud på 6.000 fuldtidsbeskæftigede. Vi får forringede kandidatuddannelser, lavere uddannelsesniveau og dermed tabt velstand. Dét er en brændende platform, jeg frygter, vi vil se i fremtiden.”
Regeringen bruger som argument for kandidatreformen, at 42 pct. af nyuddannede kandidater finder overgangen fra studie til første job svær. Samme undersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag, viser, at det tilsvarende er 41 pct. af de nyuddannede professionsbachelorer, der finder overgangen fra uddannelse til første job svær.
”Det viser, at det er et generelt vilkår for mange nyuddannede, og som ikke kan løses ved at afkorte kandidatuddannelserne, men som snarere skal løses arbejdsmarkedspolitisk”, siger Lisbeth Lintz, og fortsætter:
”Jeg frygter, at regeringen igangsætter et eksperiment, der kan få store konsekvenser for de unge og deres fremtidsmuligheder. Chefer, der ansætter kandidater i det offentlige og private, har klart sagt nej tak til afkortede kandidater, og det sammen har folk, der sidder i aftagerpaneler og rådgiver universiteterne om kompetencebehov.”
”Kortere uddannelsesforløb vil gøre det svært at få tid til praktik, udvekslingsophold og studierelevant arbejde. Det er uforståeligt, når vi ved, at det er denne kobling til omverdenen, der oftest er trædestenen til første job”, siger Lisbeth Lintz.
Der er dog også gode takter i regeringens reformudspil, særligt planerne om at udbrede erhvervskandidatordningen og gøre den mere fleksibel. Det er også positivt, at man vil tiltrække flere internationale studerende blandt andet med engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser.
Endelig er det i udgangspunktet positivt, at regeringen vil give mulighed for, at de afkortede kandidatuddannede kan komme tilbage og tage et kandidattillæg på 45 ECTS og på den måde få en fuld kandidatgrad på 120 ECTS.
”Bedre muligheder for videreuddannelse er vigtigt, men det må ikke ske på bekostning af grundniveauet. Og for at videreuddannelse kan blive en reel mulighed, skal rammerne være på plads, både i forhold til tid og økonomi. Hvordan det kan ske, taler vi meget gerne videre om med ministeren”, siger Lisbeth Lintz.
Nøgleord
Billeder
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Der er brug for et opgør med den kortsigtede danske forskningspolitik17.3.2023 10:33:58 CET | Pressemeddelelse
Høje ambitioner for forskning er afgørende for at finde løsninger på store udfordringer på områder som klima, sundhed og sikkerhedspolitik, men alligevel halter det fortsat med en langsigtet dansk forskningspolitik. Med lanceringen af en ny forsknings- og innovationspolitik opfordrer Akademikerne til, at der igen bliver skruet op for ambitionerne.
Positivt med 3.6 mia. kr. til forskning, men ambitionsniveauet står i stampe1.3.2023 13:47:50 CET | Pressemeddelelse
Forskningsreserven for 2023 er nu fordelt med to aftaler, som tilsammen har alle Folketingets partier bag sig. Det er meget positivt, at politikerne bakker op om forskningen og behovet for mere viden som grundlag for vigtige beslutninger og løsninger. Men ambitionsniveauet skal være højere - regeringens såkaldte mål om at bruge 1 pct. af BNP har været nået i mange år. Hvornår kommer vi videre?
Høringssvar: Uacceptabelt med lovforslag om st. bededag der undergraver den danske model19.1.2023 16:03:17 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne (AC) repræsenterer 465.000 højtuddannede, hvis arbejdsliv påvirkes, hvis store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag, sådan som der er lagt op til. Akademikerne håber, at regeringen vil lytte til den kritik, der har været af lovforslaget. Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model.
Akademikerne: Forslaget om at afskaffe store bededag er i strid med den danske model13.1.2023 12:50:42 CET | Pressemeddelelse
Det er et problem, at regeringen med afskaffelsen af store bededag griber ind i den danske model. Det må ikke blive almindeligt, at man fra politisk hold vil regulere løn- og arbejdsvilkår. Derudover er Akademikerne bekymret for, at en afskaffelse af store bededag vil bidrage til et arbejdspres, som mange steder i forvejen er højt. Endelig er det vigtigt, at lønmodtagerne kompenseres økonomisk fuldt ud. Det gør de ikke i det nuværende lovforslag.
Akademikerne: Ny regerings uddannelsesreformer gør Danmark fattigere14.12.2022 15:28:41 CET | Pressemeddelelse
Den nye regering har mange og vidtgående reformambitioner. Men at forringe både universitetsuddannelserne og SU'en er den forkerte vej at gå. Det mener Akademikernes formand Lisbeth Lintz, der frygter, at nedskæringer på kandidatuddannelserne og SU’en vil betyde dårligere uddannelseskvalitet, mindre trivsel og et markant produktivitetstab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum