Regeringen gambler med de unges fremtid og samfundets velstand
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz siger om udspillet:
”Det er et meget voldsom og omkalfatrende reformudspil, og tilmed på et spekulativt grundlag. Uddannelsesministeren erkendte på dagens pressemøde, at der ikke er en brændende platform for at afkorte kandidatuddannelserne, men at man ønsker at udvise rettidig omhu for at undgå, at den her platform kommer i brand på et senere tidspunkt.”
”Men selv om man iklæder reformudspillet med gode intentioner om bedre kvalitet, er faktum, at reformen handler om at finde et arbejdsudbud på 6.000 fuldtidsbeskæftigede. Vi får forringede kandidatuddannelser, lavere uddannelsesniveau og dermed tabt velstand. Dét er en brændende platform, jeg frygter, vi vil se i fremtiden.”
Regeringen bruger som argument for kandidatreformen, at 42 pct. af nyuddannede kandidater finder overgangen fra studie til første job svær. Samme undersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag, viser, at det tilsvarende er 41 pct. af de nyuddannede professionsbachelorer, der finder overgangen fra uddannelse til første job svær.
”Det viser, at det er et generelt vilkår for mange nyuddannede, og som ikke kan løses ved at afkorte kandidatuddannelserne, men som snarere skal løses arbejdsmarkedspolitisk”, siger Lisbeth Lintz, og fortsætter:
”Jeg frygter, at regeringen igangsætter et eksperiment, der kan få store konsekvenser for de unge og deres fremtidsmuligheder. Chefer, der ansætter kandidater i det offentlige og private, har klart sagt nej tak til afkortede kandidater, og det sammen har folk, der sidder i aftagerpaneler og rådgiver universiteterne om kompetencebehov.”
”Kortere uddannelsesforløb vil gøre det svært at få tid til praktik, udvekslingsophold og studierelevant arbejde. Det er uforståeligt, når vi ved, at det er denne kobling til omverdenen, der oftest er trædestenen til første job”, siger Lisbeth Lintz.
Der er dog også gode takter i regeringens reformudspil, særligt planerne om at udbrede erhvervskandidatordningen og gøre den mere fleksibel. Det er også positivt, at man vil tiltrække flere internationale studerende blandt andet med engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser.
Endelig er det i udgangspunktet positivt, at regeringen vil give mulighed for, at de afkortede kandidatuddannede kan komme tilbage og tage et kandidattillæg på 45 ECTS og på den måde få en fuld kandidatgrad på 120 ECTS.
”Bedre muligheder for videreuddannelse er vigtigt, men det må ikke ske på bekostning af grundniveauet. Og for at videreuddannelse kan blive en reel mulighed, skal rammerne være på plads, både i forhold til tid og økonomi. Hvordan det kan ske, taler vi meget gerne videre om med ministeren”, siger Lisbeth Lintz.
Nøgleord
Billeder
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Sektordimensionering rammer samfundsøkonomien voldsomt hårdt19.4.2024 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag sidste års kandidatreform, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative er netop blevet enige om en sektordimensionering, der kommer til at koster det danske samfund mange milliarder kroner hvert år i tabt velstand. Det er et ufatteligt dyrt og umådelig ineffektivt politisk greb, advarer Hovedorganisationen Akademikerne.
150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.
Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.
Voksende antal akademikere oplever manglende støtte til kompetenceudvikling hos arbejdsgiver15.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne svarer over halvdelen af de privatansatte akademikere, at de ønsker mere kompetenceudvikling end den, de har fået. Undersøgelsen viser også, at andelen, der har manglet opbakning til kompetenceudvikling fra deres arbejdsgiver, er steget siden 2021.
OK24: 39.000 akademikere i kommunerne får ny overenskomst28.2.2024 12:36:37 CET | Pressemeddelelse
De ca. 39.000 ansatte akademikere i kommunerne, herunder bl.a. administrative medarbejdere, ergoterapeuter, bibliotekarer, fysioterapeuter, psykologer, chefer, ingeniører og tandlæger har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum