Regeringen gambler med de unges fremtid og samfundets velstand

Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz siger om udspillet: 

”Det er et meget voldsom og omkalfatrende reformudspil, og tilmed på et spekulativt grundlag. Uddannelsesministeren erkendte på dagens pressemøde, at der ikke er en brændende platform for at afkorte kandidatuddannelserne, men at man ønsker at udvise rettidig omhu for at undgå, at den her platform kommer i brand på et senere tidspunkt.” 

”Men selv om man iklæder reformudspillet med gode intentioner om bedre kvalitet, er faktum, at reformen handler om at finde et arbejdsudbud på 6.000 fuldtidsbeskæftigede. Vi får forringede kandidatuddannelser, lavere uddannelsesniveau og dermed tabt velstand. Dét er en brændende platform, jeg frygter, vi vil se i fremtiden.” 

Regeringen bruger som argument for kandidatreformen, at 42 pct. af nyuddannede kandidater finder overgangen fra studie til første job svær. Samme undersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag, viser, at det tilsvarende er 41 pct. af de nyuddannede professionsbachelorer, der finder overgangen fra uddannelse til første job svær. 

”Det viser, at det er et generelt vilkår for mange nyuddannede, og som ikke kan løses ved at afkorte kandidatuddannelserne, men som snarere skal løses arbejdsmarkedspolitisk”, siger Lisbeth Lintz, og fortsætter: 

”Jeg frygter, at regeringen igangsætter et eksperiment, der kan få store konsekvenser for de unge og deres fremtidsmuligheder. Chefer, der ansætter kandidater i det offentlige og private, har klart sagt nej tak til afkortede kandidater, og det sammen har folk, der sidder i aftagerpaneler og rådgiver universiteterne om kompetencebehov.”

”Kortere uddannelsesforløb vil gøre det svært at få tid til praktik, udvekslingsophold og studierelevant arbejde. Det er uforståeligt, når vi ved, at det er denne kobling til omverdenen, der oftest er trædestenen til første job”, siger Lisbeth Lintz.

Der er dog også gode takter i regeringens reformudspil, særligt planerne om at udbrede erhvervskandidatordningen og gøre den mere fleksibel. Det er også positivt, at man vil tiltrække flere internationale studerende blandt andet med engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser. 

Endelig er det i udgangspunktet positivt, at regeringen vil give mulighed for, at de afkortede kandidatuddannede kan komme tilbage og tage et kandidattillæg på 45 ECTS og på den måde få en fuld kandidatgrad på 120 ECTS. 

”Bedre muligheder for videreuddannelse er vigtigt, men det må ikke ske på bekostning af grundniveauet. Og for at videreuddannelse kan blive en reel mulighed, skal rammerne være på plads, både i forhold til tid og økonomi. Hvordan det kan ske, taler vi meget gerne videre om med ministeren”, siger Lisbeth Lintz.