Regeringen fremskynder klimaindsatsen med køreplan til ny 2025-deadline

Klimakrisen kræver handling og sammenhold. Det har vi i Danmark vist, at vi kan levere. To år efter vedtagelsen af det historisk ambitiøse klimamål er der truffet beslutninger og fremlagt politik, der bringer os cirka halvvejs. Nu skal vi den sidste og sværeste del af vejen.

Som statsminister Mette Frederiksen annoncerede på DI’s topmøde i går, har regeringen i årets klimaprogram analyseret alle de centrale klimateknologier og vurderer på den baggrund, at alle beslutninger skal være truffet i 2025. Ellers er risikoen for ikke at komme i mål for høj. Det tager eksempelvis tid at bygge et anlæg, der kan indfange CO2. Derfor fremlægger regeringen og klimaminister Dan Jørgensen nu en køreplan med 24 indsatser, der sætter fart på den grønne omstilling.

”Klimakrisen er vor tids største udfordring. I Danmark ser vi på den udfordring med største alvor og i fællesskab er vi kommet halvdelen af vejen mod vores ambitiøse klimamål. Men vi har travlt. Sommerens brande og oversvømmelser rundt om i verden understreger på uhyggelig vis den kendsgerning. Vi må og skal videre og nå helt i mål – og derfor sætter vi nu en deadline allerede i 2025 og præsenterer en samlet køreplan”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Allerede næste år vil regeringen genbesøge klimaaftalerne på industri- og energiområdet med nye udspil. Også flytransport, den tunge trafik og klimavenlige valg i hverdagen vil blive adresseret næste år. I år vil regeringen bl.a. komme med en strategi til udvikling af grønne brændstoffer og et udspil til fangst af CO2.

”Danskerne har klaret coronakrisen med et ekstraordinært sammenhold og en dedikeret indsats. Nu er vi på den anden side og kan skrue endnu mere op for klimakampen. Her har vi på samme måde brug for at stå sammen, hvis vi skal nå stoppe klimakrisens katastrofale konsekvenser. Og det skal vi”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Da Klimaloven blev vedtaget, var opgaven at skære ca. 20 mio. ton af udledningerne i 2030. På to år er der cirka fundet 10 af de 20 mio. ton (landbrugsudspil inkl.). Den såkaldte manko er altså blevet halveret. Når alle 20 ton er fundet, vil Danmark have nået målet om at reducere udledningerne med 70 pct. i 2030. Til sammenligning er EU’s fælles reduktionsmål 55 pct. i 2030.

Regeringens analyser i årets klimaprogram viser, at 2030-målet kan realiseres på flere forskellige måder, og realiseringen er ikke afhængig af en enkelt teknologi. Men de forskellige virkemidler påvirker hinanden gensidigt. Den samlede køreplan indeholder derfor en plan for hver sektor frem mod 2025, men arbejdet med en grøn skattereform og EU's ambitiøse klimaplan Fit for 55 vil spille ind på tværs af initiativer og sektorer.

Baggrund:

• Køreplanen indgår i regeringens årlige klimaprogram, der skal anskueliggøre, at 70 procentsmålet nås. Klimaprogrammet offentliggøres også i dag.
• Der er allerede truffet beslutninger og fremlagt politik, der sikrer reduktioner, der svarer til halvdelen af behovet ift. opfyldelse af 70 procentsmålet. Det efterlader et reduktionsbehov på ca. 10 mio. ton CO₂e i 2030 (landbrugsudspil inkl.).
• Analyserne i regeringens Klimaprogram 2021 viser, at der er et teknisk reduktionspotentiale på ca. 24-32 mio. ton CO₂e (ud over landbrugsudspillets konkrete initiativer) for allerede kendte grønne teknologier i 2030.
• Analyserne viser samtidig, at reduktionspotentialerne falder over tid, og at der derfor er behov for hurtig handling og væsentlige beslutninger frem mod 2025.
• Der vil være teknologier, som kræver store anlægsinvesteringer, som vil tage flere år at færdiggøre, før der vil komme en effekt. Det tager fx tid at bygge et anlæg, der kan producere grønne brændstoffer eller indfange CO2.
• Regeringen vil de kommende år præsentere 24 indsatser, der vil sikre, at de nødvendige beslutninger kan træffes i tide.
• I klimaprogrammet indgår desuden et omkostningsskøn for 2030-målet på mellem 10 og 15 mia. kr. årligt i 2030.