Udenrigsministeriet

Regeringen forlænger dansk radar til kampen mod ISIL

Del
Den danske radar og tilhørende operatører vil næste år kunne fortsætte deres deltagelse i kampen mod ISIL. Det har regeringen besluttet efter i dag at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:

”Danmarks radarbidrag til indsatsen mod ISIL er værdsat af koalitionen og fortsat efterspurgt. Derfor har regeringen besluttet, at bidraget skal forlænges. Koalitionens indsats har betydet, at næsten alle ISIL-kontrollerede områder er befriet. Men kampen er ikke slut, og terrororganisationen udgør stadig en trussel i både Irak og Syrien. Derfor ønsker vi, at Danmark fortsat skal yde et markant bidrag til den internationale koalitions kamp mod ISIL – både militært og civilt.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger:

”Med forlængelsen af radarbidraget viser Danmark sin vedholdenhed i kampen mod ISIL. Det meget efterspurgte radarbidrag har bidraget til koalitionens fremgang, men det er nu afgørende, at resultaterne konsolideres og udbygges. De danske radaroperatører bistår dagligt med at styre koalitionens fly, og den mobile radar i Irak sørger for et stabilt radarbillede til stor gavn for koalitionen. De danske soldater har vedvarende siden 2016 leveret en betydningsfuld indsats til støtte for koalitionens luftoperationer, som vi kan være stolte af.”

Baggrund

Folketinget vedtog i november 2015, at Danmark skulle bidrage med en radar til den internationale koalitions kamp mod ISIL. Det blev besluttet, at radaren skulle udsendes i ét år, med mulighed for forlængelse. Jf. den seneste forlængelse skulle radaren have været hjemtaget i januar 2019. Regeringens beslutning i dag betyder, at den nu hjemtages i januar 2020.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet stemte for regeringens beslutningsforslag B 8 i november 2015. Med beslutningen blev op til ca. 30 personer udsendt som led i det danske radarbidrag, heraf op til 20 operatører til koalitionens kontrol- og varslingscenter på Al Dhafra-luftbasen i De Forenede Arabiske Emirater og 10 personer med selve radaren til Al Asad luftbasen i Irak.

Det danske radarbidrag har siden januar 2016 været udsendt til Al Asad-luftbasen i Irak og Al Dhafra-luftbasen i De Forenede Arabiske Emirater og har været meget værdsat i koalitionen. Bidraget medvirker til at etablere et luftbillede i operationsområdet i det vestlige Irak og østlige Syrien. Radaren har leveret input til koalitionens kontrol- og varslingscenter i knap 24.000 timer siden starten for bidragets indsættelse.

For yderligere information:

Forsvarsministeriet: Pressvagttelefonen, 72810400

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye