Regeringen balancerer på en knivsæg med udspillet til de offentligt ansattes løn

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:

”Politisk indblanding i løndannelsen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en udfordring for aftale- og forhandlingssystemet og dermed den danske model. Det er svært at se, hvordan man i fremtiden skal sikre den nødvendige legitimitet i vores partssystem, hvis oplevelsen er, at det bedre kan betale sig at investere i at gå til politikerne end i at forhandle med sin modpart”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Regeringen har lagt op til at afsætte 3 mia. kr. til rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor. Det er afgørende, at pengene faktisk understøtter rekruttering, og at de ikke afspejler politikernes fornemmelse for, hvor det er nødvendigt at rekruttere.

”Der er rekrutteringsudfordringer rigtig mange steder på arbejdsmarkedet, både i den private og den offentlige sektor. I september kunne arbejdsgiverne i 86 pct. af tilfældene ikke rekruttere en speciallæge. For ingeniører gjaldt det mellem 24-25 pct. af tilfældene, og for ergoterapeuterne lå de forgæves rekrutteringer på 21 pct. Derfor skal pengene bruges rigtigt. Det er vigtigt, at regeringen gør det muligt at rekruttere de medarbejdere, der faktisk er brug for”, siger Lisbeth Lintz.

Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at højtuddannede i den offentlige sektor i forvejen ligger lavt lønmæssigt i forhold til lignende faggrupper på det private arbejdsmarked.

”Højtuddannede i den offentlige sektor tjener gennemsnitligt omkring 15 pct. mindre end privatansatte med samme uddannelsesmæssige baggrund. Det giver en reel rekrutteringsudfordring i den offentlige sektor, som det er vigtigt at have fokus på”, siger Lisbeth Lintz.

Det betyder også, at arbejdsmarkedets parter bør have reel mulighed for at forhandle om de midler, der afsættes.

”Den offentlige sektor er presset både i kommuner, regioner og staten, og derfor er det mest reelle, at parterne 100 pct. sikres til at stå for udmøntningen af de ekstra lønkroner uden nogen former for politisk motivation eller prioriteringsliste i forhandlingerne. Ellers sender regeringen den danske model ud over afgrunden”, siger Lisbeth Lintz.

Derudover er det centralt, at der er tale om et egentligt tilskud til et presset velfærdssystem, og at udgiften ikke tørres af på andre faggrupper i den offentlige sektor.

”For Akademikerne er det afgørende med en garanti om, at de tilførte lønmidler lægges oven på de eksisterende lønrammer. Da den offentlige løn årligt reguleres, så den følger den private, risikerer regeringens ekstra mia. ellers at reducere det eksisterende lønniveau for alle andre offentligt ansatte. Det er ikke holdbart”, siger Lisbeth Lintz.

Den konkrete udmøntning af lønmidlerne vil ifølge udspillet foregå i forlængelse af afrapporteringen fra regeringens lønstrukturkomité samt gennem trepartsforløb.

”I Akademikerne foreslår vi, at der bør være et fokus på, at de offentlige institutioner i højere grad kan bruge løn som rekrutteringsværktøj. Det gavner ikke rekrutteringen, hvis den enkelte institution reelt ikke får bedre mulighed for at rekruttere dem, de har behov for. Rekruttering håndteres bedst lokalt, ikke centralt fra Christiansborg”, siger Lisbeth Lintz.

Endelig finder Akademikerne det positivt, at regeringen lægger op til at afvente Lønstrukturkomiteens afrapportering.

”Socialdemokratiets lønløfte kommer til at betyde store ændringer i den offentlige løndannelse og bør derfor ske på et oplyst og faktuelt grundlag. Derfor er resultaterne fra regeringens lønstrukturkomite et godt udgangspunkt”, siger Lisbeth Lintz.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 2488 8442 eller på ll@ac.dk

Akademikerne repræsenterer 464.000 offentligt og privat ansatte med videregående uddannelse.