Akademikerne

Regeringen balancerer på en knivsæg med udspillet til de offentligt ansattes løn

Del

Regeringen skal træde varsomt, når den med sit udspil ”Bedre vilkår – bedre velfærd” midt i en valgkamp lægger op til at blande sig i forhandlinger om de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Legitimeres politisk indgriben i den danske model, fjernes fundamentet for, at parterne på arbejdsgiver- og lønmodtagerside i fremtiden fortsat står som garanter for et velfungerende og konkurrencedygtigt dansk arbejdsmarked.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:

”Politisk indblanding i løndannelsen er, uanset hvordan man vender og drejer det, en udfordring for aftale- og forhandlingssystemet og dermed den danske model. Det er svært at se, hvordan man i fremtiden skal sikre den nødvendige legitimitet i vores partssystem, hvis oplevelsen er, at det bedre kan betale sig at investere i at gå til politikerne end i at forhandle med sin modpart”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Regeringen har lagt op til at afsætte 3 mia. kr. til rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor. Det er afgørende, at pengene faktisk understøtter rekruttering, og at de ikke afspejler politikernes fornemmelse for, hvor det er nødvendigt at rekruttere.

”Der er rekrutteringsudfordringer rigtig mange steder på arbejdsmarkedet, både i den private og den offentlige sektor. I september kunne arbejdsgiverne i 86 pct. af tilfældene ikke rekruttere en speciallæge. For ingeniører gjaldt det mellem 24-25 pct. af tilfældene, og for ergoterapeuterne lå de forgæves rekrutteringer på 21 pct. Derfor skal pengene bruges rigtigt. Det er vigtigt, at regeringen gør det muligt at rekruttere de medarbejdere, der faktisk er brug for”, siger Lisbeth Lintz.

Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at højtuddannede i den offentlige sektor i forvejen ligger lavt lønmæssigt i forhold til lignende faggrupper på det private arbejdsmarked.

”Højtuddannede i den offentlige sektor tjener gennemsnitligt omkring 15 pct. mindre end privatansatte med samme uddannelsesmæssige baggrund. Det giver en reel rekrutteringsudfordring i den offentlige sektor, som det er vigtigt at have fokus på”, siger Lisbeth Lintz.

Det betyder også, at arbejdsmarkedets parter bør have reel mulighed for at forhandle om de midler, der afsættes.

”Den offentlige sektor er presset både i kommuner, regioner og staten, og derfor er det mest reelle, at parterne 100 pct. sikres til at stå for udmøntningen af de ekstra lønkroner uden nogen former for politisk motivation eller prioriteringsliste i forhandlingerne. Ellers sender regeringen den danske model ud over afgrunden”, siger Lisbeth Lintz.

Derudover er det centralt, at der er tale om et egentligt tilskud til et presset velfærdssystem, og at udgiften ikke tørres af på andre faggrupper i den offentlige sektor.

”For Akademikerne er det afgørende med en garanti om, at de tilførte lønmidler lægges oven på de eksisterende lønrammer. Da den offentlige løn årligt reguleres, så den følger den private, risikerer regeringens ekstra mia. ellers at reducere det eksisterende lønniveau for alle andre offentligt ansatte. Det er ikke holdbart”, siger Lisbeth Lintz.

Den konkrete udmøntning af lønmidlerne vil ifølge udspillet foregå i forlængelse af afrapporteringen fra regeringens lønstrukturkomité samt gennem trepartsforløb.

”I Akademikerne foreslår vi, at der bør være et fokus på, at de offentlige institutioner i højere grad kan bruge løn som rekrutteringsværktøj. Det gavner ikke rekrutteringen, hvis den enkelte institution reelt ikke får bedre mulighed for at rekruttere dem, de har behov for. Rekruttering håndteres bedst lokalt, ikke centralt fra Christiansborg”, siger Lisbeth Lintz.

Endelig finder Akademikerne det positivt, at regeringen lægger op til at afvente Lønstrukturkomiteens afrapportering.

”Socialdemokratiets lønløfte kommer til at betyde store ændringer i den offentlige løndannelse og bør derfor ske på et oplyst og faktuelt grundlag. Derfor er resultaterne fra regeringens lønstrukturkomite et godt udgangspunkt”, siger Lisbeth Lintz.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 2488 8442 eller på ll@ac.dk

Akademikerne repræsenterer 464.000 offentligt og privat ansatte med videregående uddannelse.

Kontakter

Information om Akademikerne

Akademikerne
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

Høringssvar: Uacceptabelt med lovforslag om st. bededag der undergraver den danske model19.1.2023 16:03:17 CET | Pressemeddelelse

Akademikerne (AC) repræsenterer 465.000 højtuddannede, hvis arbejdsliv påvirkes, hvis store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag, sådan som der er lagt op til. Akademikerne håber, at regeringen vil lytte til den kritik, der har været af lovforslaget. Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model.

Akademikerne: Forslaget om at afskaffe store bededag er i strid med den danske model13.1.2023 12:50:42 CET | Pressemeddelelse

Det er et problem, at regeringen med afskaffelsen af store bededag griber ind i den danske model. Det må ikke blive almindeligt, at man fra politisk hold vil regulere løn- og arbejdsvilkår. Derudover er Akademikerne bekymret for, at en afskaffelse af store bededag vil bidrage til et arbejdspres, som mange steder i forvejen er højt. Endelig er det vigtigt, at lønmodtagerne kompenseres økonomisk fuldt ud. Det gør de ikke i det nuværende lovforslag.

Vismandsrapport sætter spørgsmålstegn ved halvering af kandidatuddannelser: Risikerer at skade produktivitet og velstand11.10.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det Økonomiske Råd vurderer, at dansk økonomi står over for en afmatning med faldende beskæftigelse og lav vækst de kommende år. Derudover er der udsigt til høj inflation i både 2022 og 2023. Man bør fra politisk hold afholde sig fra drastiske reformer i en tid, hvor beskæftigelsen i forvejen er på vej ned. Det siger formand for Akademikerne Lisbeth Lintz.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum