Regeringen afviser forslag om en strategi for energiforbruget – beslutningen ærgrer SYNERGI-direktør

Regeringen stemte i dag imod Enhedslistens beslutningsforslag om en strategi for energiforbruget, der skal sikre, at “regeringen udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark frem mod 2030.” Da regeringen har flertal i Folketinget, betyder det, at en strategi foreløbig er skudt til hjørne. Danmark har i dag mål og strategier for alt fra elektrificering, vedvarende energi og antallet af elbiler til grøn gas og Power-to-X. Derfor mener Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, at det også er på høje tid med en klar plan, der udlægger regeringens ambitioner for energieffektivitet.
”Energiforbruget er et af få grønne områder, hvor Danmark endnu ikke har en egentlig strategi. Det har ellers næppe været mere oplagt end i en tid med et væld af kriser relateret til netop vores forbrug af energi. Vores grønne energiproduktion er desuden endnu ikke gearet til at følge med fremtidens behov. Et effektivt energiforbrug er løsningen, der både kan sikre danskerne og virksomhederne økonomiske besparelser, ligesom det måske vigtigst af alt kan accelerere overgangen til et 100 pct. grønt energisystem og dermed gøre os fri af fossile brændsler og den russiske gas. Men så længe vi ikke har en samlet strategi for, hvordan vi sænker energiforbruget, er det vanskeligt for alvor at forløse potentialerne i stor skala,” siger Katrine Bjerre.
Regeringen vil først se på mulighederne for en egentlig strategi, når både Energieffektivitets- og Bygningsdirektivet er på plads i EU. Mens Energieffektivitetsdirektivet blev vedtaget i marts i år, mangler de endelige forhandlinger stadig at falde på plads på Bygningsdirektivet mellem EU-Parlamentet, EU’s ministerråd og EU-Kommissionen. Et endeligt, revideret Bygningsdirektiv ventes at være færdigt i slutningen af 2023. Katrine Bjerre håber derfor, at en endelig strategi for et effektivt, smart og fleksibelt energiforbrug kan være på plads inden udgangen af året.
”Jeg hæfter mig ved, at regeringen har afvist forslaget med henvisning til, at der fortsat mangler afklaring på relevant EU-lovgivning. De endelige forhandlinger på direktivet ventes afsluttet senere på året, så min forventning er, at der ikke går længe, før strategien bringes på forhandlingsbordet igen. Vi er glade for at se, at der blandt oppositionspartierne SF, Konservative, de Radikale og Alternativet er stærk opbakning til Enhedslistens forslag. Så jeg håber, at Danmark har en ambitiøs national strategi for et effektivt energiforbrug på plads, inden året er omme,” siger Katrine Bjerre.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkBilleder
Information om Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI: Nye EU-energikrav til bygninger er et kvantespring frem for den grønne omstilling – og kan spare milliarder på danskernes energiregninger14.3.2023 04:35:00 CET | Pressemeddelelse
EU-Parlamentet ventes i dag at enes om en række nye grønne energikrav til unionens bygningsmasse. Bliver kravene en realitet, står de mindst energieffektive bygninger også i Danmark foran omfattende energirenoveringer. Det betyder lavere CO2-udledning, lavere energiregninger og bedre indeklima. Kravene er intet mindre end en revolution og et skridt ind i en ny æra for den grønne omstilling, mener Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI.
Bendt Bendtsen: Flot EU-klimaaftale kræver et markant lavere energiforbrug – og øger dermed presset på Danmark for en mere ambitiøs energipolitik10.3.2023 12:53:29 CET | Pressemeddelelse
Danmark og de øvrige EU-lande skal skære knap 12 pct. af energiforbruget frem mod 2030. Det står klart, efter EU’s ministerråd og EU-Parlamentet i dag har landet en aftale om et nyt energieffektiviseringsdirektiv. SYNERGI-formand Bendt Bendtsen kalder det nye direktiv en ”flot aftale”, selv om han gerne havde set, at Rådet havde givet sig mere.
SYNERGI støtter forslag fra Enhedslisten: Danmark bør have en strategi for energiforbruget23.2.2023 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der har til formål at ”sikre, at regeringen udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser i Danmark.” SYNERGI bakker op om forslaget og mener, at Danmark i fraværet af en samlet plan går glip af massive klima- og økonomiske gevinster.
Halvdelen af beskæftigelsesgevinsten ved at afskaffe store bededag kan hentes via sundere bygninger20.1.2023 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I jagten på et øget arbejdsudbud kan politikerne med fordel se mod usunde bygninger. ”Et forbedret indeklima i bygninger er en overset og uudnyttet kilde til både øget velfærd, arbejdskraft og produktivitet,” mener SYNERGIs formand Bendt Bendtsen. Sundere bygninger kan generere 4.300 årsværk, viser en ny undersøgelse.
Ny regering varsler ”stærkt fokus” på energieffektivisering i både bygninger og virksomheder14.12.2022 15:24:12 CET | Pressemeddelelse
Den nye SVM-regering har for kort tid siden præsenteret sit regeringsgrundlag. Det indeholder flere gode nyheder på klimaområdet, herunder et stærkt fokus på energieffektivitet. Meget positivt signal, der forhåbentlig varsler en egentlig strategi og konkrete mål på området, siger Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum