Regeringen afsætter rekord mange bistandskroner til Ukraine
1.9.2023 13:00:50 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark vil hæve rammen for udviklingsbistand til Ukraine, som dermed igen bliver det største modtagerland af dansk bistand. Med finansloven 2024 lægger regeringen op til at hæve rammen fra 1,2 til 1,5 mia. kr. til civile indsatser i Ukraine og de østlige naboskabslande under Ukrainefonden.
”Det er en kerneprioritet for regeringen at hjælpe Ukraine og den ukrainske befolkning. Derfor afsætter vi igen i år et rekordhøjt beløb til civile indsatser så vi kan fortsætte den vigtige støtte og hjælp med at tackle de hårde konsekvenser af krigen. Genopbygningen af Ukraine bliver langvarig og behovene er enorme.” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Konkret skal den danske bistand blandt andet bidrage til at levere akut hjælp til ofrene for krigen. Samtidig skal også hjælpe med den tidlige genopbygning af landet. Det drejer sig om at bistå ukrainerne med en grønnere og bedre genopbygning af den kritiske infrastruktur såsom el og vand.
Regeringen har påtaget sig et særligt ansvar for byen Mykolaiv og dens genopbygning efter anmodning fra Ukraine selv. I Mykolaiv hjælper Danmark med at sikre bedre adgang til vand og varme, samt genopbygning og reparation af boligområder, skoler og sundhedsfaciliteter.
Ruslands brutale angreb mod Ukraine trækker ikke bare dybe spor i det ukrainske samfund. Konsekvenserne strækker sig også ind i Ukraines nabolande, som er påvirket af russisk indflydelse, modtagelse af ukrainske flygtninge og udfordringer med energiforsyning. Derfor vil Danmark også have et øget fokus på de østlige nabolande. Danmark vil blandt andet hjælpe lande såsom Georgien og Moldova med at sætte skub i reformerne og de omfattende demokratiseringsprocesser, de står over for.
Baggrund:
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget etablerede i marts 2023 en Ukrainefond, der er målrettet Ukraines behov og understøtter en dansk indsats med militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Regeringen afsætter i 2024 1,5 mia. kr. under udviklingsbistanden til civile indsatser i Ukraine og øvrige naboskabslande.
|
|
Mio. kr. |
|
1. Early recovery og genopbygning i Ukraine |
1.194 |
|
Genopbygning i Ukraine |
631 |
|
Reformindsatser (Naboskabsprogrammet, herunder anti-korruption mv.) |
100 |
|
Makrofinansiel støtte til Ukraine |
113 |
|
Ukraine-indsatser under Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) |
100 |
|
Humanitære indsatser |
250 |
|
2. Regionale indsatser inkl. Ukraine |
306 |
|
Indsatser i østlige naboskabslande under Freds- og stabiliseringsfonden |
50 |
|
Reformindsatser i Georgien (Naboskabsprogrammet) + Moldova |
110 |
|
Øvrige naboskabslande, Demokratifonden og regionale indsatser |
146 |
|
I alt til Ukraine og øvrige østlige naboskabslande |
1.500 |
For yderligere henvendelser:
Udenrigsministeriets pressevagt på tlf. 61 97 92 47 (ikke SMS) eller pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum