Reformkommissionen peger på Lederalliancen som eksempel på at få unge videre

Reformkommissionen slår i dag fast, at der er brug for mere samarbejde mellem virksomhederne og kommunerne, og at flere unge med uforløst potentiale skal tættere på arbejdsmarkedet. Det taler direkte ind i Ledernes initiativ Lederalliancen, der arbejder med at matche unge og virksomheder, og det glæder Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, at Reformkommissionen nævner Lederalliancen som et godt eksempel.
Lederalliancen samler ledere i hele landet, der vil gøre en forskel for de unge. Alliancen bygger bro mellem virksomhederne og kommunerne, så processen med at skabe gode match bliver smidig og let tilgængelig for virksomhederne. Matcharbejdet udmøntes ved lokale håndholdte indsatser. Målet er at give nogle af de alt for mange unge, som hverken er i job eller uddannelse, fodfæste på en arbejdsplads og mod på at komme videre.
”Der er stor velvilje blandt ledere til at tage et socialt ansvar og hjælpe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Og når kommuner og virksomheder står sammen, er det uhyre effektivt. Men erfaringen viser, at det ikke altid er nemt for parterne at finde hinanden. Derfor skabte vi i samarbejde med Videnshuset Cabi og Dansk Industri med støtte fra Tuborgfondet Lederalliancen for at gøre det nemt for virksomheder at hjælpe de unge,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Ledere vil gerne tage et socialt ansvar, men nogle oplever bureaukratiske barrierer og har svært ved at gennemskue de gældende regler og tilskudsmuligheder. Derfor bakker Lederne også op om andre elementer i Reformkommissionens anbefalinger, som handler om forenkling af reglerne og tilskudsordningerne på området.
Fra starten var det altafgørende for Lederne, at kommunerne var med om bord i Lederalliancen, da de kommunale aktører med deres kendskab og adgang til de unge spiller en central rolle.
”Men selvom kommunen er en hovedaktør, så spiller vi som ledere en afgørende rolle. Vi kan åbne arbejdspladser op og give opgaver, ansvar og adgang til arbejdsfællesskaber. Og det er alt sammen noget, vi ved hjælper de unge, som har det svært. For de er potentialer, og vi har brug for dem,“ siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
Lederne: Gaver til alle – men svar på de store spørgsmål efterlyses23.10.2025 14:00:43 CEST | Pressemeddelelse
I Finanslovsaftalen for 2026 er der gaver til alle samt vigtige tiltag for klimasikring og for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men svarene på de store spørgsmål skubber regeringen foran sig.
Europæiske erhvervsledere giver klimaminister Lars Aagaard klart mandat21.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når den danske klimaminister, Lars Aagaard, i denne uge deltager i flere topmøder i EU-regi, hvor fremtidens fælles europæiske klimamål formentlig står højt på dagsordenen, sker det med et klart mandat fra Europas erhvervsledere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum