DI Østjylland

RED HORSE lægger sig i front og vinder Initiativpris

Del
Ganske diskret har Skanderborg-virksomheden med det særprægede navn opnået en stærk global position inden for udviklingen og produktionen af nitter, skruer og ankersystemer til bygge- og industrikunder i hele verden.

Virksomhedens navn, RED HORSE, har ikke noget med heste at gøre. Navnet stammer fra den gård, hvor virksomheden blev grundlagt, og hvor den ”røde hest” græssede. Det var samme hest, som var et både loyalt, stærkt og arbejdsomt dyr, der gav inspiration til virksomhedens navn og kultur.

- Vi har fulgt virksomheden i flere år og set, hvordan de år for år har udvidet virksomheden uden at gøre større væsen af sig. Vi kan se, hvordan de modigt og dygtigt og med et globalt tankesæt har placeret sig flot på deres marked. Det vil vi gerne anerkende ved at give dem dette års Initiativpris i Østjylland, siger formand for DI Østjylland, Anders Strange.

Som motivation for prisen lægger DI Østjylland særligt vægt på, at RED HORSE har præsteret markant vækst gennem flere år – både i omsætning, på bundlinjen og i antallet af medarbejdere. Desuden er det interessant, at virksomheden - ved investering i og udvikling af ny teknologi - medvirker til at markere Danmark som et førende fremstillingsland.

- Det er ikke noget, virksomheden har et stort behov for at brede sig med. De gør det bare og er ude ved deres kunder over hele verden, hvor de ofte udfordrer kundernes traditionelle måde at arbejde med befæstigelsesløsninger på. Det er med til at sikre, at kunderne træffer de rette valg og vælger de rigtige løsninger. Det fortjener anerkendelse, siger Anders Strange.

Det tæller samtidig på positivsiden for DI Østjylland, at virksomheden har et tæt samarbejde med bl.a. Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor det er sat i system, at virksomhedens ansatte ingeniører afsætter et vist antal timer til at hjælpe ingeniørstuderende, der kommer ind i virksomheden. Tilsvarende samarbejde er under opbygning med andre uddannelsesinstitutioner.

RED HORSE tager imod Initiativprisen med den samme ydmyghed, som er kendetegnende for den måde, virksomheden bliver drevet på.

- Vi er naturligvis stolte over at modtage DI’s Initiativpris, som vi betragter som en anerkendelse og markering af, at vi ”gør noget i rigtig retning”, siger Claus Dissing, direktør og ejer af RED HORSE.

- Vi har konstant og flittigt fokuseret på vores kerneforretning og sikret, at vi er blevet stærke specialister.

Samtidig har vi altid været tæt på kunderne, hvor vi pragmatisk sætter os ind i kundernes behov, og hvor vi altid tilstræber at nytænke den måde, som kunderne udfører deres montager på. Proaktivitet og en uformel organisation, der kæmper bravt for at skabe resultater, er grundlæggende årsager til, at vi altid har kunnet præstere en god vækstrejse, siger Claus Dissing

 

Fakta om RED HORSE

Virksomheden er startet i 1991 af Claus Dissing, som fortsat er ejer og daglig leder. En stærk økonomisk base har topprioritet, men samtidig har virksomheden vist mod til at ekspandere med stor kraft.

Der er over årene investeret i relevante udenlandske selskaber, der er medvirkende til at positionere RED HORSE globalt.

RED HORSE beskæftiger 75 medarbejdere på virksomheden i Stilling.

De første år af firmaets historie foregik på et nedlagt landbrug uden for Stilling, hvor pladsen var trang, men kreativiteten og ihærdigheden stor.

Selvom virksomheden lever stille, er placeringen helt ud til E45 ved Stilling ellers synlig nok, om end den kendte Boeing 727-flyver på nabogrunden tager det meste af opmærksomheden. Her bor RED HORSE nu i et domicil, hvor der er brugt mange ressourcer på at skabe et hus, som ved hjælp af sin struktur og arkitektoniske indretning skaber grundlaget for dynamik og effektiv funktionalitet i hverdagen. Store, åbne og rummelige miljøer sikrer oplevelsen af nærhed og interaktion indbyrdes.

RED HORSE råder i dag over egenudviklede fuldautomatiske skrue/nitte pulverlakeringsanlæg, der må betragtes som førende i verden; optisk sorterings-maskiner; montage-automater; produktionsudstyr for koldformning og produktion af rustfri bi-metal skruer, samt endelig eget udviklet, automatiseret produktionsudstyr for fremstilling af virksomhedens special produkter.

Fakta om prisoverrækkelsen

Sammen med Skanderborgs borgmester, Frands Fischer, overrakte formand for DI Østjylland, Anders Strange , Initiativpris 2019 til RED HORSE. Det skete hos RED HORSE i Stilling ved Skanderborg tirsdag den 19. november 2019.

Med DI Østjyllands Initiativpris 2019 er RED HORSE en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, der overrækkes på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder til januar i Aarhus.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen, mail: mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009.

Billeder

Information om DI Østjylland

DI Østjylland
DI Østjylland



For yderligere information om DI Østjylland:

Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009

Koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye