Red din fars dag: Her er ’De 7 tegn’ på kræft

Hvert år dør flere end 8.000 mænd af kræft – det svarer til, at 22 danske mænd dagligt mister livet. Men tallet behøvede ikke at være så højt. Alt for mange mænd venter nemlig for længe med at gå til lægen, når de har symptomer på kræft. Derfor er det vigtigt, at flere mænd lærer ’De 7 tegn’ på kræft bedre at kende, forklarer Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.
- Vi ved fra undersøgelser, at kun en tredjedel af danske mænd synes, de har et godt kendskab til symptomer på kræft. Mange flere mænd har derfor brug for at blive mere fortrolige med tegnene på kræft, så de kan genkende dem på egen krop og søge læge i tide. Jo hurtigere man kommer til lægen, desto bedre er muligheden for, at man bliver helbredt for kræft, siger hun.
Red din fars dag
I anledning af Fars Dag den 5. juni opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at voksne børn bruger dagen til at minde deres fædre om at være opmærksom på symptomer på kræft og gå til lægen, hvis de oplever et af dem.
- Mænd lytter til deres børn. Og en opfordring fra ens voksne børn til at kontakte sin læge, kan have stor effekt. Brug derfor Fars Dag den 5. juni som en anledning til at give din far et kærligt puf til lægen, hvis han oplever et af det ’De 7 tegn’ på kræft, siger Janne Bigaard.
FAKTABOKS: Her er ’De 7 tegn’
Kontakt din læge, hvis du oplever et af ’De 7 tegn’ på kræft:
• Længerevarende synkebesvær
• Længerevarende hoste eller hæshed
• Uforklarligt vægttab
• Uforklarlig blødning
• Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele
• Ændret afføringsmønster
• Knuder eller hævelser, der ændrer sig
’De 7 tegn’ behøver ikke være tegn på kræft, men det er vigtigt at få det undersøgt, hvis man oplever et af dem. Læs mere på www.de7tegn.dk
FAKTABOKS: Mænd og kræft
• Hvert år dør flere end 8.000 mænd af kræft
• Kræft koster i snit 22 danske mænd livet hver dag
• Flere end 20.000 mænd får kræft hvert år
• Tallene stammer fra databasen NORDCAN, der opgør kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande.
Kontakter
PRESSEKONTAKT:
For mere info, interview eller hjælp med at finde cases, kontakt Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på 35 25 74 00
For mere info om antal nye kræfttilfælde på regions- og kommuneniveau kontakt projektmedarbejder Julie Hedegaard Mortensen på mobil 60 91 22 91
Billeder
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Otte innovative projekter får milllionbeløb til at forebygge kræft og fremme sundhed18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt syv millioner kroner fra forebyggelsespuljen Prevention Lab. Forskningsprojekterne bruger nytænkende metoder til bl.a. rygestop, screening med kunstig intelligens og bedre patientforløb.
Kræftforsker Lisa Frankel modtager prestigefyldt EU-bevilling til forskning i cellers overlevelse9.12.2025 12:07:49 CET | Pressemeddelelse
Forsker og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Lisa Frankel, modtager den eftertragtede EU-bevilling ’ERC Consolidator Grant’ til forskning i cellers evne til at overleve under stress.
Knap 9 ud af 10 ønsker lavere priser på sunde fødevarer8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser stor opbakning til tiltag, der fremmer sundhed
Nu kommer pengene til Kræftplan V: Senfølgeklinikker og bedre palliation til kræftpatienter27.11.2025 09:28:33 CET | Pressemeddelelse
Investeringer skal sikre hjælp til kræftpatienter før, under og efter behandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


