Red Barnet: Unge med diagnoser er særligt sårbare online

Det kan være svært at forstå, hvad der bliver sagt og skrevet mellem linjerne på nettet. Især hvis man i forvejen har svært ved at aflæse andres følelser, grænser og behov. 

Derfor kan unge med diagnoser være særligt sårbare over for ubehagelige oplevelser online og blive mere negativt påvirket af dem. 

Det viser en ny undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Red Barnet. I den deltager 80 unge mellem 12 og 18 år, der selv angiver at have diagnoser, som kan være forbundet med kognitive udfordringer, såsom ADHD, autisme, udviklingshæmning og angstlidelser. 68 procent af de adspurgte unge – svarende til to ud af tre – svarer, at de har haft ubehagelige oplevelser online i løbet af det seneste år.

I en tidligere undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Red Barnet, svarer 48 procent – knap halvdelen – af repræsentativt udvalgte unge mellem 13 og 17 år, at de har haft ubehagelige oplevelser online i løbet af det seneste år. 

Det tyder på, at unge med diagnoser i højere grad er sårbare på nettet sammenlignet med en bred gruppe af unge i samme aldersgruppe. Desuden tyder den nye undersøgelse på, at unge med diagnoser oftere bliver negativt påvirket af oplevelserne online ved fx at blive vred, få ondt i maven eller have svært ved at koncentrere sig om andre ting. 

Alle børn og unge har ret til at være trygge online
Resultaterne stemmer godt overens med, hvad Red Barnet har af viden fra SletDet Rådgivningen og hører fra andre fagfolk. Så selv om den nye undersøgelse blot er et første forsøg på at indsamle viden, og resultaterne ikke kan generaliseres uden forbehold, peger de på, at der er grund til en særlig opmærksomhed på onlinelivet for denne gruppe af unge. 

Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, siger: 

– Når vi ved, at en gruppe af børn og unge er mere sårbare online, er vi også forpligtede til at sikre, at de får den ekstra hjælp og støtte til at begå sig digitalt, de har brug for. Som alle andre børn og unge har de ret til at kunne være trygge online. Unges sociale liv foregår i høj grad på nettet. Mange finder nye venner eller andre med samme interesser. Også sårbare børn og unge. Det kræver, at voksne omkring dem er involverede og opmærksomme på udfordringerne online – især hos de børn og unge, der kan have det ekstra svært med ansigtsløs kommunikation bag en skærm. 

Svært at navigere i hverdagen – især online
I undersøgelsen deltager unge med diagnoser, der kan være forbundet med kognitive udfordringer. Netop det at have vanskeligt ved at navigere i hverdagen, mærke egne og afkode andres følelser, grænser og behov er en stor del af forklaringen på, at unge med diagnoser kan være særligt udsatte online.

Det forklarer Lene Stavngaard, der er chef for Beskyttelse mod digitale krænkelser i Red Barnet.

– Ubehagelige oplevelser på nettet kan ramme alle børn og unge. Men hvis du i forvejen har svært ved at afkode sociale spilleregler, kan det være en stor udfordring, når kommunikationen foregår i digitale koder, og du samtidig skal navigere mellem trusler og glansbilleder. Nettet kan være ubarmhjertigt, hvis du er konkret tænkende eller har svært ved ironi eller affektregulering. Derfor kan børn og unge med kognitive udfordringer være i større risiko for at opleve misforståelser, konflikter eller krænkelser på nettet, siger Lene Stavngaard.

Selv om onlinelivet typisk er ekstra kompliceret for unge med diagnoser, bidrager det også til meget positivt. Stort set alle de adspurgte unge i undersøgelsen (96 procent) har også gode oplevelser på nettet. Over halvdelen af de unge bruger digitale platforme til at holde kontakt med venner, de allerede kender (64 procent), og mange bruger også de digitale medier til at finde nye venner (49 procent) eller til at lære nye ting (47 procent).

Fagfolk i kommunerne skal klædes på til opgaven
Netop fordi fællesskaberne er så værdifulde også for denne gruppe af unge, er det helt afgørende, at de får hjælp og støtte til at være en del af dem, samtidig med at ubehagelige oplevelser online forebygges. Det kræver, at de voksne omkring børnene er klædt på til opgaven. 

– Der mangler stadig meget viden på dette område, men vi har nok erfaringer til, at vi godt kan gå i gang med at handle. Og det skal vi. Ellers svigter vi alt for mange sårbare børn og unge, der har lige så meget ret til at blive beskyttet online som offline, siger Johanne Schmidt-Nielsen. 

Hun peger på, at der er behov for, at personale i kommunerne – alle fra lærere og pædagoger til psykologer og sagsbehandlere – efteruddannes i at være opmærksomme på digitale krænkelser og vide, hvordan de hjælper og forebygger. Desuden skal det digitale område i langt højere grad indarbejdes i de kommunale beredskabsplaner, så fysiske og digitale overgreb er ligestillet, og alle børn og unge er sikret adgang til hjælp.

Sidste år offentliggjorde Red Barnet en undersøgelse, der viste, at tre ud af fire kommuner mangler en plan for at bekæmpe digitale krænkelser blandt børn og unge. 

Fakta om undersøgelsen: Mange unge med diagnoser har ubehagelige oplevelser online
-    Rambøll har foretaget en undersøgelse for Red Barnet, der belyser adfærd og oplevelser online for 12-18-årige unge med diagnoser. 80 respondenter har deltaget. 
-    68 pct. af de adspurgte unge har haft ubehagelige oplevelser online det seneste år. Det gælder især piger og de ældre unge mellem 16 og 18 år. 
-    De mest udbredte ubehagelige oplevelser blandt de adspurgte unge er, at andre skriver eller taler grimt til dem (39 procent), eller at de bliver kontaktet af nogen, de ikke vil snakke med (27 procent). 
-    88 procent af de unge i undersøgelsen fortæller, at de blev påvirket negativt af de ubehagelige oplevelser på nettet. 46 procent svarer, at de blev vrede, mens 38 procent svarer, at de fik ondt i maven. Kun 6 procent angiver, at oplevelsen ikke gjorde dem noget.